Magtstrukturer i den københavnske arkitektur

OS DEM DEMOS består af tre guidede ture i det københavnske byrum, plus en række trykte og uddelte kunstværker, som folk efterfølgende selv kan hænge op i det offentlige rum. Som en del af kunstprojektet har Publik blandt andet produceret en avis, som problematiserer forskellige aspekter af terrorbegrebets indtog i den politiske virkelighed.

I avisens leder skriver Publik. “OS DEM DEMOS er et kunstprojekt der beskæftiger sig med de konsekvenser, som krigen mod terror og de efterfølgende antiterrorpakker har haft for offentlige rum og medier.”

Busturen
“Christiansborg er jo en forfærdelig bygning! – se hvor lukket facaden er, hvor tung den er og hvor afvisende den er. Den har ikke forstået at omsætte de nye demokratiske tanker til bygningskunst, men har faktisk holdt fast i nogle forestillinger om magt og stat, som hørte en anden tid til”.

Sådan lyder arkitekt og guide Merete Ahnfeldt-Mollerups startskud til Antiterrorens arkitektur, der er en guidet bustur og første kapitel af OS DEM DEMOS.

Undertegnede træder ind i bussen klokken 11.30 lørdag den 14 februar. Dette processuelle og socialt intervenerende kunstværk, som iscenesættes af Publik og kunstgruppen Gåafstand, fører os i tre timer rundt omkring Københavns arkitektoniske magtstrukturer.

Antiterrorpakken
På vejen hører vi Gåafstands Nis Rømer omtale en central juridisk problematik ved antiterrorpakken:

“Forsvarsloven tillader, at forsvarsministeren i krig eller andre ekstraordinære forhold i hemmelighed kan iværksætte overvågning eller aflytning. Jeg mener, der er blevet stillet spørgsmål i folketinget om, hvorvidt man kan betragte de tilstande, vi har nu, som krig eller andre ekstraordinære forhold – og det kan man ikke få svar på!”.

Arkitektoniske magtstrukturer
Bussen triller os forbi forskellige arkitektoniske eksempler på symbolsk magt, herunder udlændingeservice, hvor arkitekten informerer:

“Her er vi så kommet ind i slummen, hvor man ikke har tænkt sig at bruge resurser på arkitektonisk kvalitet. Det bruger man kun andre steder inden for magten”.

To andre former for magtsymbolske bygninger viser sig blandt andet i form af politigården og PET, hvorom arkitekten udbryder:
“I tidligere generationer såsom i politigårdens nyklassicistiske periode udtrykte man, at magten og autoriteten er repræsenteret. PET har herimod valgt at forsvinde ind i mængden (…) flytte fra Amager ud i forstaderne, hvor de er anonyme og usynlige – man kan ikke finde anti-terrorens arkitektur i Danmark, fordi vi har gemt det hele bag hvide persienner.”

Arkitekten som ufrivilligt led i magtstrukturer
Merete Ahnfeldt-Mollerup forholder sig imidlertid også kritisk til arkitektens rolle. Her fremhæver hun rydningen af Folkets Park på Nørrebro som et resultat af enten kommunens eller indirekte politiets ønske om arkitektoniske tiltag, der kan åbne for mere overvågning i området:

“Som arkitekter stiller vi os faktisk til rådighed for nogle virkelig skumle hensigter. Vi har jo måske bare har en æstetisk fantasi, men pludselig bliver vi redskaber i en meget skummel politisk dagsorden”.

Fulde navn og cpr.nr
Bussen holder ind på PETs parkeringsplads i Søborg, hvor arrangørerne trakterer med frokost på opslåede borde, og Emil Madsen Brandt uddeler sit kunstneriske indslag i form af plakater med persisk humanistisk poesi.

Gradvist omringes vi af politi, som selvfølgelig registrerede denne uanmeldte iscenesættelse. Følgende må alle involverede lidt forundrede afgive fulde navn og cpr.nr, da kunstprojektet tilsyneladende har bevæget sig ind på ulovlig grund…