Ofte vil man støde på samtidskunst, der har klimaspørgsmål som motiv og tema. Ikke så mærkeligt, hvis man ser på de klimamæssige udfordringer, verden står overfor i disse år, hvor forholdet mellem menneske, natur og kultur er forskubbet og til nødvendig debat.
En lang række videnskabsfolk taler om, at vi har bevæget os ind i en ny geologisk tidsalder – den antropocæne – hvor menneskets påvirkning af jordkloden nu er så massiv, at det ikke længere giver mening at tale om natur “i sin naturlige tilstand”.
Klimaspørgsmål behandles på mangfoldige måder af kunstnere i traditionelle kunstneriske medier som maleri, skulptur, installation, video mm.
Andre går mere tværfagligt til værks og samarbejder med biologer, teknologivirksomheder, arkitekter, kartoffelavlere, genforskere, ja, sågar med dyr og planter om at skabe kunstneriske indspark i debatten om menneskets komplekse relation til sit naturgrundlag.
Kunstnere kan eksempelvis eksperimentere med at skabe alternative dyrkningsformer eller undersøge, hvordan radioaktivt støv fra en kinesisk giftsø påvirker billeddannelsen – for bare at nævne et par eksempler.
Kunsten kan bidrage med andre vinkler på klimadebatten – ikke mindst fordi kunsten ofte har en ‘egen’ indgang til problemstillingerne, der kan gøre de store klimaspørgsmål nærværende og konkrete, og henlede opmærksomheden på éns egen position i det komplekse netværk, som mennesket, naturen og kulturen indgår i.
Følgende artikler omhandler og diskuterer kunst, der adresserer klimaproblemstillinger. Artiklerne undersøger blandt andet:
- om kunsten kan mediere mellem de uoverskuelige klimaspørgsmål og mennesket?
- om klimakunsten sætter debatten i spil på en ny måde, og om den dermed fører debatten andre steder hen end den, der foregår i det politiske rum?
- om klimakunst nytter?
- om kunsten kan bevidstgøre os om forhold vedrørende klimaspørgsmål, som vi ikke vidste i forvejen, om den kan nuancere holdninger, udfordre fordomme?