Århus Kunstbygning – fra underskud til overskud

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Århus Kunstbygning – fra underskud til overskud

Anita Jørgensen Try to get lost fra Kunstbygningens aktuelle udstilling Arena. Foto: Anders Sune Berg.

I en tid med økonomiske problemer for flere kunstinstitutioner er der opløftende nyt fra Århus. Et underskud på en lille halv million er i løbet af 2008 vendt til et tilsvarende overskud.

Ved en målrettet indsats er det lykkedes for fondens bestyrelse, personalet og formanden Jo Dam Kærgaard at vende skuden, så der er afsat startkapital til dette års udstillinger.

Man forventer i nærmeste fremtid at få tilført det nødvendige driftstilskud, der er en forudsætning for at Århus Kunstbygning også i årene fremover, kan fortsætte være en vigtig medspiller i kulturlivet.

Ny leder
Århus Kunstbygnings udstillingsrum er nu lagt i hænderne på kunsthallens nye kunstfaglige leder, cand. mag. Karin Hindsbo, der tiltrådte sin stilling i begyndelsen af januar.

I fremtiden ønsker Karin Hindsbo blandt andet at lade årligt gennemgående temaer præge udstillingsprogrammet.

Den foregående leder Thorsten Sadowsky forlod Århus Kunstbygning i foråret 2008 efter at have etableret stedet som kunsthal med en ambitiøs udstillingsprofil – men også med et underskud på 415.000 kroner. Det sidste er der nu rådet bod på.

Århus Kunstbygning fejrer, at underskuddet er vendt til overskud med en nytårskur onsdag den 18. februar kl. 19-21. Arrangementet er åbent for alle.

Forårets program i Århus Kunstbygning:

Milena Bonifacini, Viera Collaro, Anita Jørgensen, Malene Landgreen: ARENA
til 15. marts 2009

Trond Hugo Haugen, Michael Johansson, Henrik Lund Jørgensen og Jonas Liveröd: TRUTH OR DARE
28. marts - 26. april 2009

Kunstnernes Påskeudstilling
4. april – 3. maj 2009

Spring 09
4. april – 3. maj 2009

Esther is Crawling - interaktiv installationsudstilling og performanceforestilling
1. maj – 17. maj 2009

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Del artiklen

'Århus Kunstbygning - fra underskud til overskud'

Facebook