Kunstnere modtager legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond

Kunstnere modtager legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond

Trine Søndergaard er blandt de 25 modtagere af årets legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond. Her hendes værk Guldnakke #2, 2012-2013 © Trine Søndergaard

Torsdag den 7. december kl. 16 tildeles 25 danske kunstnere og museumsfolk legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond ved en uformel reception i København.

Blandt de femten modtagere af fondens hæderslegater på hver 100.000 kroner er kunstnerne Trine Søndergaard, Martin Erik Andersen, Jesper Fabricius, Søren Jensen, Gerda Thune Andersen, Elle Klarskov Jørgensen og Tumi Magnússon.

De ni rejselegater på hver 50.000 kroner går blandt andre til kunstnerne Kirsten Otzen Keck, Tove Storch og Jeanette Hillig samt museumsinspektør Rasmus Kjærboe.

Herudover modtager udstillingsstedet Sydhavn Station et såkaldt opmuntringslegat.

For 2017 uddeles i alt 25 legater med en samlet sum på to mio. kroner.

Kilde: Ole Haslunds Kunstnerfond

Ole Haslunds Kunstnerfond blev oprettet i 1941 af antikvitetshandler Ole Haslund (1877-1962).

Fonden uddeler én gang årligt legater i fem kategorier – til billedhuggere, billedkunstnere, kunsthåndværkere, scenekunstnere og museumsfolk.

Legaterne kan ikke søges og ydes som hæder.

Fondens bestyrelse består af direktør Ebbe Simonsen (formand), advokat Ole Damsbo, billedkunstner og maler Leonard Forslund, billedhugger Jytte Høy, forfatter og mag. art. Me Lund samt forskningsmedarbejder og mag. art. Stig Miss.

Del artiklen

'Kunstnere modtager legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond'

Facebook