Jette Ellgaard: Svenskehusene
9 dec 201717 dec 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 49
Svenskehusene er et videoværk skabt af Jette Ellgaard under et ophold på Bornholm i efteråret 2017. Ellgaard arbejder i sin kunst med at levendegøre historie og samfundsforhold for herigennem at forholde sig involverende og analyserende til almengyldige emner som tid, slægt og identitet. Med afsæt i et fotografi og en familiær erindring udfoldes historien om, hvordan Danmark svigtede bornholmerne i befrielsesdagene i 1945, hvor øen blev bombet, besat af russerne og dermed fanget i et krigspolitisk spil om Østersøen. Værket sætter fokus på de 300 huse, som Sverige gav bornholmerne efter bombardementerne, – i en tid, hvor mange bornholmere ønskede at være svenske fremfor danske.

Pressefoto

Svenskehusene forbinder personlige erindringer, smalfilmsoptagelser og historiske dokumenter fra Ø-arkivet i Rønne. Værket giver både et personligt, lokalhistorisk og almengyldigt perspektiv til et specifikt nedslag i vores samfundshistorie. En del af Danmarks historie, som mange danskere ikke kender til. Jette Ellgaard er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi og arbejder med foto, tekst og  videoinstallation.

Ellgaard bor i København, men hendes kunstneriske undersøgelser omhandler ofte landbokulturen og steder i Vestjylland, hvor hun er vokset op. Hendes kunst er oftest poetiske lyd/billede-collager, stedsspecifikke fortællinger med den subjektive erindring, kulturhistorien og historieudlægning som omdrejningspunkt.

Kilde: EKS-rummet

EKS-rummet

Prags Boulevard 61, 1. sal
2300 København S

Skiftende åbningstider

Entré/Entrance: Gratis/Free

Jette Ellgaard: Svenskehusene
9 dec 201717 dec 2017

Del

'Jette Ellgaard: Svenskehusene'

Facebook