Det skal du se! uge 48

Det skal du se! uge 48

Jens Haaning: Kabul Time (gold edition), 2017. Pressefoto

SABSAY
30 nov – 3 feb 2018  Jens Haaning: iDANtity
Med sin udstilling iDANtity undersøger Jens Haaning, hvordan danskerne repræsenterer sig selv udadtil, og kommer ind på emner såsom migration, køn, nationalisme og andre magthierarkier, som relaterer sig til vores sameksistens i den vestlige verden.
Fernisering torsdag 30 nov kl 17-19

Galerie Mikael Andersen
1 dec – 13 jan 2018  1000 Sterne
I udstillingen 1000 Sterne kan man finde alt fra månelandskaber, den kopernikanske revolution og menneskelige rumkolonier, når 11 kunstnere samles på Galerie Mikael Andersen for at kigge på stjerner og udforske universets uendelige intethed.
Fernisering fredag 1 dec kl 17-19

Martin Asbæk Gallery
1 dec – 13 jan 2018  Paul McDevitt: Cave Paintings
På Martin Asbæk Gallery eksperimenterer skotske Paul McDevitt med den maleriske gestus repræsenteret i grafisk form – gennem bløde, flydende former og brudstykker af tekst – og undersøger, hvordan det visuelle aftryk også efterlader spor om vores eksistens.
Fernisering fredag 1 dec kl 17-19

Mette Boel: Undulation, 2017. Del af Lars Worm og Mette Boels udstilling Being & Beings. Pressefoto

se! udstillings- og projektrum
1 dec – 16 dec  Being & Beings: Lars Worm og Mette Boel
Med referencer til DIY- og genbrugstraditioner bøjes, blandes og modificeres naturlige og syntetiske objekter i en undersøgelse af bl.a. natur og kultur samt det abstrakte og det håndgribelige i udstillingen Being & Beings.
Fernisering fredag 1 dec kl 16-19

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum
2 dec – 14 jan 2018  MOMENTUM #2
På JANUS viser 34 kunstnere fra Billedkunstnernes Forbund, hvad der rør sig i de professionelle kunstkredse i Sydjylland gennem en bred blanding af tegning, grafik, maleri, skulptur og installation.
Fernisering lørdag 2 dec kl 14

Charlotte Fogh Gallery
1 dec – 6 jan 2018  Parallel Lines
Fire etablerede kunstnere – Martin Bigum, Lars Nørgård, Mie Olise Kjærgaard og Dominic Beattie – der alle har en stor koloristisk åre som fællesnævner, mødes på Charlotte Fogh Gallery til en både abstrakt og fortællende farvesætning i en ellers grå vintertid.
Fernisering fredag 1 dec kl 17-19

Del artiklen

'Det skal du se! uge 48'

Facebook