Kunstinstitutionerne tøver med mangfoldighedstiltag

Billedserie

Seminar

Next Practice

Copenhagen Business School
Se kort og tider

Kunstinstitutionerne tøver med mangfoldighedstiltag

Foto: Sascha Hegner.

Seminaret Next Practice diskuterer, hvordan kulturbranchen kan afspejle befolkningens etniske og kulturelle mangfoldighed. Især kunstbranchen tøver med initiativer.

Mangfoldighed på alle niveauer
Konferencesalen på Copenhagen Buisness School var fyldt med repræsentanter fra kulturlivet: filmen var der, den rytmiske og den klassiske musik var repræsenteret, teatret især, kommunerne og Kulturministeriet var der, og et endog meget lille udsnit af kunstmiljøet var der.

Seminaret var arrangeret af det nystartede Center for Kunst og Interkultur. Den første hovedtaler, Ken Bartlett fra den engelske Foundation for Community Dance, slog indledningsvist præmisserne fast:

”Etnisk og kulturel mangfoldighed kræver reformer af kunstinstitutionerne, som vi kender dem i dag. Og det handler om at turde gå hele vejen. At turde satse energi og ressourcer på at inkorporere eksempelvis etniske minoriteter på alle niveauer af institutionen, i medarbejderstaben, som publikum og som udøvende kunstnere. Kun med en gennemarbejdet strategi vil en kulturinstitutions mangfoldigheds-projekt lykkedes.”

Ken Bartlett. Foto: Sascha Hegner.
Ken Bartlett. Foto: Sascha Hegner.
All in
Bartlett opfordrer til en satsning, som man i pokersprog ville kalde ‘all in’. Hvis en institution vil arbejde seriøst med mangfoldighed og nye publikumstyper, må den satse og reformere det hele.

For Lise Sattrup, der er kunstformidler og leder af undervisningssektionen på Arken, kan udfordringen dog brydes ned i mindre stykker. Hun tror især på at lokke et nyt og bredere publikum til sit museum ved at satse på mangfoldighed i undervisningen:

”Vi deltager på dette seminar for at samle inspiration til, hvordan vi i højere grad kan åbne museet for hele befolkningen. Budskabet kommunikerer vi allerede ud til 30.000 børn via vores undervisningsprogrammer."

Har I gennemført strategier for specifikke minoriteter, f.eks. etniske minoriteter, som også berører Jeres kuratering eller personalepolitik?

”Det kunstneriske personale, der arbejder med udstillinger har deres egne kriterier. Men blandt vores undervisere har vi en etnisk bosnier, Amel Ibrahimovic´, som kommunikerer rigtig godt med børnene. Han bruger af og til sin baggrund som flygtning i arbejdet, og lader børnene opleve kunsten via sin personlige historie”

Slow play
I poker kaldes forsigtig fremgang på trods af stort potentiale for slow play.

På Overgaden – Instituttet for Samtidskunst arbejdes der for tiden på en udstilling af en herboende kunstner med anden etnisk baggrund end dansk, og gæt hvem: Amel Ibrahimovic´.

”Ibrahimovic´ er en spændende kunstner, og der er netop blevet lagt vægt på, at han i ansøgningen understregede sin flygtningebaggrund som prægende hans arbejde. Han har desuden inviteret den kroatiske kunstner Slaven Tolj med – en kunstner vi nok aldrig selv ville have fået øje på.

På den måde er det vel et eksempel på, hvordan en anderledes kuratering kan trække nye ting med sig”, fortæller medarbejder på Overgaden, Kristina Valberg.

Den interkulturelle dansetrup, Freestyle Phanatix, der optrådte til seminaret. Foto: Sascha Hegner.
Den interkulturelle dansetrup, Freestyle Phanatix, der optrådte til seminaret. Foto: Sascha Hegner.

Limp
Flere eksperter på seminaret Next Practice anbefalede, at institutionerne også indarbejder tværkulturelle strategier i deres publikums- og personalestrategi. Sker det i forbindelse med Ibrahimovic´-udstillingen?

"Nej ikke direkte. Vi håber, at kunstnerens eget netværk kan tiltrække et publikum. Generelt er det ikke Overgadens opgave at henvende sig specielt til en gruppe på baggrund af dens etniske oprindelse.

I modsætning til nogle af de højhellige projekter, der blev præsenteret på seminaret, eksempelvis. Salaam.dk (formidler film og dialog med fokus på kulturmødet, red.), er det Overgadens opgave at sikre kunstnerisk kvalitet i udstillingerne. Overgaden kuraterer på baggrund af ansøgninger, og hér kunne det måske være gavnligt, om der var flere penge til for eksempel at gennemføre open call-kampagner i andre lande,” forklarer Kristina Valberg.

Kristina Valberg. Foto: Jan Samuelsen.
Kristina Valberg. Foto: Jan Samuelsen.

Hvis det ikke er Jeres opgave at søge etnisk og kulturel mangfoldighed, hvis er det så?

”Akademierne burde tage deres tørn med at hverve og uddanne minoriteter. Derudover kunne flere residence-programmer eventuelt målrettet til kuratorer være en ide. DIVA og Cph-air ordningerne (artist in residence-ordninger, red) er utrolige vigtige.”

Når en pokerdeltager spiller passivt og nærmest ikke bidrager til spillet, kaldes det limp.

En mulig vej: reformer og nytænkning

Ved seminarets afrunding analyserede lederen af den svenske produktions- og ressourceenhed Intercult, Chris Torch, ændringer i tankegangen i forhold til kulturel sameksistens er under forandring.

”Fremtiden hører udveksling til. Slut med gensidig tolerance og alt-er-godt-så-længe-vi-passer-os-selv-mentaliteten. Slut med accept, multikultur og kasseinddelte kulturer, der lever side om side. Fremtiden hedder interkultur, blandingskultur, tværkulturelle udtryk, inkludering og hybriditet”

Slut med hvide midaldrende mænd
Seminaret sendte med andre ord kunstinstitutionerne i arbejdstøjet. Erfaringer fra ud- og indland blev sammenfattet til, at der er ingen nem vej til at reformere en institution, der i årevis har været ledet af ”hvide midaldrende mænd” – konferencens uofficielle syndebuk, som det nærmest var legitimt konstant at beskylde for al branchens dårligdom.

Chris Torch. Foto: Sascha Hegner.
Chris Torch. Foto: Sascha Hegner.
Lise Sattrup. Foto: Jan Samuelsen.
Lise Sattrup. Foto: Jan Samuelsen.

De institutioner, der imidlertid taget dette skridt og reformerer får en rigere, mere mangfoldig og alsidig institution.

Problemet for de danske kulturinstitutioners er primært manglende strategier og basal viden om andre foretager sig inden for samme område. Det nystartede Center for Kunst og Interkultur er i den henseende tiltrængt.

Det bliver en udfordring
Udfordringen bliver som koordinerende videnscenter at tilvejebringe redskaber og viden om, hvordan kulturinstitutionerne kommer videre end blot de gode intentioner ved at møde op til et seminar. Der skal slås hul på myterne om, at det er den store pose penge, der skal til for overhovedet at arbejde med disse felter.

Og der skal pågå opsøgende arbejde, så kunstinstitutionerne ikke ender i en slags etnisk burn out, hvor de indvandrer-kunstnere, der har forstået at navigere i kulturbureaukraties ansøgningsskemaer og selvpromovering, bliver overeksponerede.
Endelig bør, som Kristina Valberg foreslog ovenfor, Center for Kunst og Interkultur problematisere hvervningen til de kunstneriske uddannelser.

Billedserie

Seminar

Next Practice

Copenhagen Business School
Se kort og tider

Del artiklen

'Kunstinstitutionerne tøver med mangfoldighedstiltag'

Facebook