Dirty Go Clay Band: Jorns sidste måltid
10 dec 201728 jan 2018

Louise Gaarmann, Lea Nielsen og Mette Maya Gregersen har dannet kunstnergruppen Dirty Go Clay Band, og skabt et bemærkelsesværdigt kunstværk, som bliver udstillet i NBeX project.

De unge fremstormende keramikere fik i marts 2016 tildelt et arbejdslegat til Asger Jorns tidligere atelier på Læsø.  Et historisk og autentisk hus med så meget bevaret fra Jorns tid som muligt. Under opholdet gik gruppen i gang med at udforske, hvad der var i huset: fotografier, avis artikler, udklip, møblement alt sammen fra Jorns tid i huset. Ud fra den research blev de nysgerrige på, hvordan mon Jorns sidste måltid kunne have set ud?

I  forbindelse med Århus Kulturby 2017 gennemførte gruppen derfor en ler performance over temaet Jorns Sidste Måltid. Med 1600 kg ler til rådighed skabte gruppen over 7 dage et 220 cm langt bord i ler, hvorpå objekter fra Jorns hus blev  genskabt. Musik instrumenter, som Jorn yndede at spille på i festlige sammenhænge, spiritus, håndmadder og tobak er alt sammen vigtige elementer, som man finder i  kunstværket. Efterfølgende blev den færdige skulptur brændt på Petersens Tegl.

Dirty Go Clay Band: Udsnit af kunstværket Jorns sidste måltid.

Selve skabelsesprocessen blev filmet undervejs, og resultatet blev en meget interessant video, som kan ses på YouTube: Dirty Go Clay Band

Fernisering
Ferniseringen søndag d. 10. december 2017 kl. 14:00-16:00 bliver festlig. Ikke alene deltager de udstillende kunstnerne, men også galleriets andre internationale kunstnere deltager i festlighederne.

Kl. 14.15 introduceres udstillingerne, og følges op af et nummer af Viborg Dansekompagni, hvis base er Gymnastik og Idrætshøjskolen, der huser både Viborg Dansekompagni og GymCollege. De er pt. fusioneret og består af 6 talentfulde dansere, der mødes til én ugentlig træning, hvor der både arbejdes med teknik og kreative koreografier.

Merete Smedegaard er kompagniets underviser og koreograf. Hun har i samarbejde med danserne skabt et lille værk til galleri NB ferniseringen med inspiration fra udstillingen Spaces.

Kilde: Galleri NB Viborg

Galleri NB

Sct. Mathias Gade 14
8800 Viborg

ons-fre 12-17
lør 11-15 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 86628224

Dirty Go Clay Band: Jorns sidste måltid
10 dec 201728 jan 2018

Del

'Dirty Go Clay Band: Jorns sidste måltid'

Facebook