Bagvendt argumentation i Kulturministeriet

Bagvendt argumentation i Kulturministeriet

foto: Mads Flummer

Nedlæggelsen af det Internationale Billedkunstudvalg er ikke vejen frem. Det er et skridt mod mere Jellingesten, øget politisk kontrol, mere topstyring, mindre demokrati og sværere udveksling med udlandet.

Kulturminister Carina Christensen giver cirka en gang om måneden sin mening til kende i en klumme på Kulturministeriets hjemmeside, som hedder Ministerens Mening. I decembers klumme, med titlen ‘Kend dig selv’, handlede det om international udveksling. Carina præsenterede her en efterhånden velkendt bagvendt argumentation om, at hvis vi skal klare os i den internationale udveksling bliver vi nødt til at opruste vores nationale selvforståelse. Så international udveksling forudsætter altså det modsatte: nemlig national forskansning og isolation.

Røg og spejle
Når Carina i Ministerens Mening skriver at det er “…vigtigt for [hende] at understrege, hvor stor betydning det har, at dansk kulturliv orienterer sig internationalt”, er det således ikke andet end røg og spejle. Hvilket viste sig tydeligt ugen efter, da indholdet af forslaget til en ny lov om Kunstrådet begyndte at cirkulere.

To udvalg en magthaver
Som følge af den nye lov skal det Internationale Billedkunstudvalg ikke længere have sin egen formand, men lægges ind under formanden for det Nationale Billedkunstudvalg, som for øvrigt udpeges af ministeren. Hvis man tænker på hvor hårdt den nuværende formand for det Nationale Billedkunstudvalg – også udpeget af ministeren – har arbejdet på at få nedlagt det Internationale Billedkunstudvalg, er det ganske tydeligt hvad der er intentionen.
Management-rapporten fra konsulentfirmaet Pluss anbefalede sidste år – udfra et ledelsessynspunkt – at nedlægge det internationale udvalg fordi det var en forhindring i ministeriets bestræbelse på øget kontrol og topstyring. En samlet kunstnerstand rejste sig mod det, men nu gennemføres det samme, bare pakket lidt ind.

Har I solgt den danske kunstscene?
Og det mest chokerende er at lovforslaget er resultat af en bred politisk aftale, hvor også Socialdemokraterne og SF er med. Lovforslagets konsekvens er mindre demokrati, mindre armslængde, mindre international udveksling og færre muligheder for dansk kunst. Altsammen til fordel for mere management, topstyring og tågesnak om Jellingesten. Hvor svært kan det være at køre oppositionspolitik på det? Eller har I bare solgt os, Pernille Frahm (kulturordfører SF) og Mogens Jensen (kulturordfører S), for en eller anden radio-tv-aftale?

Bestyrelsen i UKK (Unge Kunstnere og Kunstformidlere)

Del artiklen

'Bagvendt argumentation i Kulturministeriet'

Facebook