Det skal du se! uge 42

Det skal du se! uge 42

Jeannette Ehlers: HOW DO YOU TALK ABOUT THREE HUNDRED YEARS IN FOUR MINUTES, 2014, still

Huset for Kunst & Design
20 okt – 26 nov  Jeannette Ehlers: RIVE(R)
Jeannette Ehlers fortæller om mødet mellem sin danske mor og caribiske far på natklubben Riverside. Mødet udvikler sig til et ikke uproblematisk kærlighedsforhold i 1960’ernes Holstebro, og Ehlers udforsker sine rødder gennem bl.a. videoværkerne HOW DO YOU TALK ABOUT THREE HUNDRED YEARS IN FOUR MINUTES (2014) og THE INVISIBLE EMPIRE (2010).
Fernisering fredag 20 okt kl 17-19

Huset for Kunst & Design
20 okt – 26 nov  Nils Elvebakk Skalegård: ”Og tiden kjenner ingen grenser, den bare fører seg frem.”
Samme sted vises Nils Elvebakk Skalegårds første danske soloudstilling med ti store malerier samt en række skulpturer, der undersøger tid, forgængelighed og symbolske konstruktioner. Udstillingen akkompagneres af en vinyludgivelse med Skalegårds egne sange, der sættes i samspil med den omgivende kunst.
Fernisering fredag 20 okt kl 17-19

Thomas Cato: Pierre Andrézel – The Living Room #1. Del af udstillingen Jeg tænker tit på det – en udstilling om det at være menneske på Boulevard156

Boulevard156
18 okt – 18 nov  Jeg tænker tit på det – en udstilling om det at være menneske
Gruppeudstillingen på Boulevard156 kredser omkring ensomheden, frygten og sårbarheden i dét at være menneske. Noget, som vi alle deler, og hvor kunsten kan udgøre et særligt mødepunkt for at italesætte og bearbejde vores eksistensgrundlag på forskellig vis.
Fernisering onsdag 18 okt kl 16-19

KRÆ Syndikatet
20 okt – 4 nov  Laurits Nymand Svendsen: REMOTE
Laurits Nymand Svendsen, der ofte arbejder med naturens forhold, har taget fat i det maskinelle aspekt af livet i en verden, der i stigende grad styres af robotter. I installationen REMOTE bevæger små robotdyr sig rundt i et syntetisk, utilgængeligt landskab, der kun kan opleves gennem en robot, som publikum inviteres til at navigere rundt.
Fernisering torsdag 19 okt kl 17-20

Del artiklen

'Det skal du se! uge 42'

Facebook