Ny rapport bestilt af Kulturministeriet anbefaler, at de eksisterende uddannelsesinstitutioner samles i én national institution.
I januar 2017 udpegede kulturminister Mette Boch rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, Henrik Sveidahl, til at forestå en overordnet analyse af Kulturministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioners fælles rammevilkår.
Nu foreligger rapporten så med anbefaling om, at der etableres en samlet national institution bestående af de syv nuværende, statslige, kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. I forslaget skal alle skoler i udgangspunktet beholde deres nuværende navn, profil og geografiske placering. Samtidig foreslås det, at Billedkunstuddannelserne i København, Odense og Aarhus lægges sammen i én skole fordelt på de tre nuværende lokaliteter.
”For mig står det klart, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner står foran en lang række faglige, økonomiske og politiske krav og udfordringer, som det bliver vanskeligt for institutionerne at imødekomme hver især,” hedder det i en udtalelse fra Henrik Sveidahl. “Derfor anbefaler jeg, at der oprettes én national kunstnerisk uddannelsesinstitution, hvor de nuværende institutioner får karakter af afdelinger. Denne model vil gøre det muligt for sektoren at tænke i fælles løsninger for fortsat at kunne sikre uddannelsernes kvalitet og frigøre ressourcer til fremtidige investeringer og udvikling, samtidig med at de enkelte kunstskolers kernefaglighed stadig er udgangspunktet for uddannelserne og for organiseringen.”
I følge rapporten stiller fremtiden nye krav til institutionerne. Der nævnes blandt andet krav om, at institutionerne gennem akkreditering skal kvalitetssikres efter internationale standarder samt øgede krav til institutionerne om dokumentation og formulerede politikker for videnbasering af uddannelserne, kvalitetssikring af institutionernes virksomhed samt til uddannelsernes relevans i samfundet. Desuden mødes institutionerne af de faldende bevillinger (det statslige omprioriteringsbidrag på 2 % årligt) samt implementering af blandt andet fremdriftsreform, fælles optagesystem, studieadministrativt system m.v.
Rapporten vækker debat
I kølvandet på rapporten rejser sig flere kritiske røster.
”En centralisering af kunstuddannelserne er problematisk for kvaliteten i de enkelte uddannelser og megen erfaring viser, at det er en økonomisk omkostningstung øvelse med nye, dyre ledelseslag”, hedder det eksempelvis i en udtalelse fra Sanne Kofod, rektor på Kunstakademiets Billedkunstskole. “Selv hvis centraliseringen kun finder sted på det administrative niveau, vil det være skadeligt for den billedkunstneriske faglighed – den øverste ledelse vil være langt fra skolen og potentielt uden faglig forståelse for det billedkunstneriske område, uddannelsen og kerneopgaverne”
Til Kunsten.nu uddyber hun, hvorfor hun finder rapporten kritisabel: “Dels foreslår den overordnet set en massiv centralisering og dernæst, at pengene til kunstarterne fordeles på endnu et nyt område, nemlig det tværkunstneriske med det argument, at det er rettet mod fremtidig beskæftigelse. Det synes jeg er stærkt problematisk. Samtidig har jeg en måske mere nostalgisk anke mod rapporten: mener han (Sveidahl, red) virkelig, at man skal nedlægge institutioner, der som Kunstakademiet har været uddannelses- og kulturinstitution i 263 år i effektiviseringens navn? Det synes jeg er sørgeligt”.
I Politiken giver Lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Stig Jarl rapporten følgende skudsmål: “Min erfaring med den slags sammenlægninger er ikke den bedste. Det er jo en typisk embedsmandstankegang, da sådan en øvelse her vil gøre det mere overskueligt for embedsværket at holde styr på uddannelserne. Centralisering gør det lettere at udøve magt.”
Judith Schwarzbart, rektor for Det Jyske Kunstakademi, mener, at der kunne være masser af gode argumenter for tværgående samarbejder, og at dette kunne løse en række problemer, som Det Jyske og Det Fynske Kunstakademi står overfor. Men til kunsten.nu siger hun, “at det også er klart, at billedkunstområdet vil behøve en markant tilførelse af økonomi, idet akademierne i hhv. Odense og Aarhus vil overgå fra selvejende institutioner med betragtelige kommunale tilskud til at være en del af en statslig institution med langt flere forpligtelser. Denne økonomi kan på ingen måder hentes ved administrative besparelser og slet ikke hos Det Kgl. Danske Kunstakademi, som i forvejen er presset. Der er derfor brug for en reel omprioritering af midlerne, hvis vi i fremtiden skal have talentuddannelser inden for billedkunstområdet i Danmark.”
Schwarzbart mener, at det er en generel udfordring ved kommissoriet, og derfor også rapporten, at man tager udgangspunkt i en uforandret økonomi (dvs. løbende besparelser) og stigende krav til uddannelserne herunder bl.a. internationalisering og international konkurrence samt indføring af kunstnerisk forskning.
“Jeg håber, at ministeriet vil inddrage os rektorer i den videre proces og udvikling af fremtidsscenarier omkring de kunstneriske uddannelser. Der er meget at lære fra de erfaringer, man har gjort sig andre steder i forbindelse med sammenlægning af de kunstneriske uddannelser f.eks. i Norge. Der er ingen grund til at lave de samme fejl,” slutter Schwarzbart.
Følg med i debatten her på kunsten.nu.
Læs Judith Schwarzbarts debatindlæg her
Nedenfor kan du læse rapporten:
Læs rapporten ‘De kunstneriske uddannelser – forslag til en fremtidig organisering’
