Laurits Nymand Svendsen: REMOTE
20 okt 20174 nov 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 42
Robotter, computere og maskiner erstatter i stigende grad menneskelige funktioner.

Robotter kan bevæge sig i miljøer, der er uegnede for den menneskelige krop, såsom det ydre rum, radioaktive landskaber og ufremkommelige steder. Hvor menneskelig adfærd er påvirket af subjektive beslutninger, irrationelle og kaotiske handlinger, fremstår maskinen som præcis, kalkuleret og kontrollerbar.

Laurits Nymand Svendsen. Pressefoto

Men maskiner er også underlagt menneskelig styring og er tilbøjelig til at begå fejl.

REMOTE er en installation befolket af robot-dyr, i et landskab af naturgenstande og syntetiske efterligninger, der er utilgængeligt for menneskelige kroppe. Installationen opleves i stedet gennem en robot, som beskuere inviteres til at navigere rundt i landskabet med.

Laurits Nymand Svendsen arbejder ofte med natur og naturlighed. Han laver bl.a. værker til både dyr og mennesker, skriver og laver mikroskopisk små skulpturer. Laurits vil være tilstede i KRÆ syndikatets åbningstider i hele udstillingsperioden, hvis man ønsker at møde ham.

Udstillingen REMOTE er kurateret af Elena Lundquist Ortíz, som er medlem af KRÆ syndikatet.

Kilde: KRÆ Syndikatet

KRÆ Syndikatet

Halmtorvet 11B
1700 København V

Tor-fre 15-18, lør 12-15

Kontakt

20 73 05 67

Laurits Nymand Svendsen: REMOTE
20 okt 20174 nov 2017
Kurator

Del

'Laurits Nymand Svendsen: REMOTE'

Facebook