I en tegnefilm er det muligt for Hjulben at løbe lige igennem den tunnel, Grim E. Ulv har malet på en klippevæg, men når ulven selv prøver, er klippevæggen intakt, og han kommer naturligvis til skade. Elmer Fjot kan løbe ud over en afgrund, fortsætte i luften et stykke tid, indtil det pludselig går op for ham, at han ikke har fast grund under fødderne. Først da falder han i afgrunden.

Hovednummeret i britiske Andy Holdens pop up-udstilling på Det Gamle Rådhus i Viborg, arrangeret af Viborg Kunsthal, er den timelange to-skærms videoinstallation Laws of Motion in a Cartoon Landscape. Værket kredser om de alternative fysiske love, som tegnefilmsgenren byder på – eksempelvis “Anybody suspended in Space will remain in Space until made aware of its Situation” eller “Everything falls faster than an Anvil”.

Kvantefysik, Aristoteles og Duchamp
Værket fungerer som en essayistisk forelæsning, hvor en animeret version af kunstneren selv foredrager på den ene skærm og henviser til eksempler fra tegnefilmens guldalder i 1930-40’erne med figurer som Grim E. Ulv, Hjulben, Snurre Snup og Elmer Fjot på den anden. Andy Holden leder beskueren gennem de utallige brud på den Newtonske orden, men også ud af utallige tangenter, der relativerer tegnefilmslogikken til kunsten, filosofien og den virkelige verden.

Det forhold, at tegnefilmsfigurer kan være flere steder på en gang, når tempoet forøges, giver anledning til at tale om kvantefysik, mens den tegnefilmslovmæssighed, der betyder, at nogle figurer kan passere gennem mure via påmalede tunnelindgange, mens andre ikke kan, fører til betragtninger over repræsentationsproblematikker og produktive omveje omkring hulemalerier, trompe l’oeil-effekter, Aristoteles, Kant, Duchamp etc.

Finanskrisen ifølge tegnefilmsloven
Et hovedærinde for Holden er, at tegnefilmsuniverset kan give vores virkelighedsopfattelse visionære udfordringer, men også at det er et brugbart prisme at betragte vores aktuelle virkelighed igennem, idet – det er påstanden – den såkaldt virkelige verden minder mere og mere om tegnefilmsverdenen. Et rum, hvor alt kan lade sig gøre, hvad eksempelvis ‘digital eksistens’ og moderne begreber som ‘fake news’ eller ‘alternative facts’ peger i retning af. At tegnefilmsfiguren først falder i afgrunden, når figuren bliver bevidst om, at denne har bevæget sig langt ud over klippekanten og svæver i det tomme rum, kan i tråd med dette naturligvis få Holden til at perspektivere til 00’ernes finanskrise.

Det er meget, meget vittigt og meget, meget fabulerende. Man er sjældent godt ‘underholdt’. Men ud over det er værket desuden manipulerende på en oplysende måde, idet også selve videoforelæsningens form har tegnefilms-DNA’en indbygget i sig. Værket flyder skamløst mellem vidensområder og slører eller ligestiller alle kategorier og benytter flade tegnefilmsmodeller til at demonstrere ‘logikken’. Den underliggende og artificielle struktur træder frem med al sin manglende tyngdekraft; som en struktur sammenlignelig med strukturen i konspirationsteorier, ‘alternative facts’ eller den, der virker gennem visse (tegnefilmsagtige) politikertyper.

Rene gags
Det er betegnende for Laws of Motion in a Cartoon Landscape, at hovedeksemplerne tages fra film fra studierne MGM og Warner Bros., som i forhold til Disneys tegnefilm var mere plotsvage, mere gagsbaserede, mere voldelige, mere frække – og befolket med mere skabelonagtige og mindre menneskelige figurer. Grim E. Ulv jagter Hjulben. Udover det er der ingen historie og ingen facetter i deres personligheder, og det er denne løsnen fra historien og det menneskelige, der gør det muligt for disse film at ophæve naturlove og strække grænserne for, hvad der er muligt.

Hjemløs i tegnefilmsverdenen
Laws of Motion in a Cartoon Landscape har sit udspring i nogle talks, hvor Holden brugte tegnefilmsklip for at anskueliggøre, hvordan hans arbejde fungerede. Holdens praksis spænder over blandt andet skulptur, installation, performance og video og er ofte baseret på kringlede, personlige historier som eksempelvis den kæmpestore, strikkede sten, han viste på Tate Britain i 2009 – en opskaleret version af et pyramidefragment, han ‘stjal’, da han som barn var på ferie i Egypten med sin far.

Særlig tegneserieagtige synes en række store bløde og kageagtige skulpturer, der minder om klippeformationer taget ud af et klassisk tegnefilmslandskab. Sidenhen udviklede Holden disse talks, så det ikke kun var Holdens egen praksis, men ‘hele’ kunsten og ‘hele’ verden, som blev undersøgt gennem tegnefilmens optik.

Der er en fare for, at en sådan optik kan barbere alvorlige emner ned til det rene sjov og ballade, men udstillingen har faktisk en næsten melankolsk grundtone. Den manifesterer sig ikke mindst i udstillingens øvrige videoer (og i lydsporene), der viser Holden som tegnefilmsfigur vandre hjemløs og fremmed rundt i tomme tegnefilmslandskaber, huse eller optræde på baggrund af filmklip fra den – nu fortøjningfrie og tegnefilmsversionerede – ‘virkelige’ verden.