Guldagergaard – International Ceramic Research Center

Guldagergaard. Foto: Ole Akhøj

I Guldagergaards smukke udstillingsbygning, Galleri Æblehuset, indbydes der hyppigt til inspirerende udstillinger, hvor der kan opleves keramik af både nationale og internationale keramiske kunstnere. Guldagergaard er placeret midt i en offentlig, keramisk skulpturpark, hvor en masse spændende skulpturer kan opleves. Keramikere fra bl.a. Danmark, Australien, Mexico, UK, Kina, Sverige, Estland og USA har kreeret imponerende skulpturer i den flotte park.

Guldaldergaard er det ene ud af otte keramiske centre i hele verden, hvor danske og internationale keramikere ansøger om arbejdsophold. Her kan man udveksle viden og erfaring inden for det keramiske område og indgå i inspirerende samarbejder med andre i et internationalt miljø med professionel support og dialog.

Guldagergaard har Nordens største samling af moderne keramiske faciliteter. Værkstederne er nyrenoverede, og ovngården er unik med den største samling af forskellige ovne i Nordeuropa. Guldagergaard har den største studiekollektion i hele Nordeuropa til inspiration og research.

På Guldagergaard mødes videnskabelig forskning, kunstnerisk udvikling og den professionelle praksis, der er med til at bane vejen for nye opdagelser, opfindelser og nye måder at skabe på. Både om man vil lave forskning i verdensklasse, eller om man vil skabe banebrydende kunstnerisk formgivning og udvikle en ny form for eksperimentel forståelse.

Kilde: Guldagergaard – International Ceramic Research Center

Guldagergaard – International Ceramic Research Center

Heilmannsvej 31A
4230 Skælskør

Kontakt

+45 5819 0016

Man-fre 10-15
Lør-søn efter aftale

Skulpturparken: Gratis entré
Galleri Æblehuset: Entré til udstillinger

Del

'Guldagergaard – International Ceramic Research Center'

Facebook