I mere end fire årtier har billedhugger Kirsten Ortwed arbejdet med skulpturen. Gennem eksperimenter med både form og materiale udforsker hun dens væsen og undersøger, hvordan den etablerer et rum og på samme tid bliver etableret af sine omgivelser. Spørgsmål til hvordan form og materiale indbyrdes påvirker hinanden – hvad der er form, og hvad der er indhold, hvad der er aftryk, og hvad der er original – foldes ind og ud af hinanden i en konstant undersøgelse i balancegang mellem intention og tilfældighed. Det ses tydeligt i et værk som Tons of Circumstances, skabt til Venedig Biennalen i 1997. Installationen består af adskillige fragmenterede aluminiumsstøbeforme, som materialiserer et fraværende, negativt rum. Bunker af stålkæder er modeleret op omkring dem og tilføjer en forarbejdet tyngde til værket, der emmer af cool, minimalistisk stringens.

Kirsten Ortweds materialeeksperimenter omfatter bl.a. industrielle, masseproducerede og syntetiske materialer som plastik, gummi og kunststoffer, og i slutningen af 80’erne fandt readymades som sækkevogne, paller og jernriste vej til hendes skulpturelle univers. I Uden Titel (1987) bruger Ortwed readymaden i skulpturen til at spørge, hvad en skulptur er. Ved at placere den grønpatinerede bronze på en grøn sækkevogn tilføjer hun skulpturen en hverdagslig mobilitet, mens hun samtidig placerer den på en “antisokel”, der forskyder værket fra en klassisk skulpturforståelse.

Mere traditionelle billedhuggermaterialer som ler, voks og alverdens stenarter spiller en lige så stor rolle i Kirsten Ortweds produktion, hvor materialets særegne karakter får en fremtrædende position, og selve synliggørelsen af materialets strukturer og forskellige egenskaber har en afgørende plads. Det ses fx i en række af hendes offentlige udsmykninger, hvor spændingen mellem det minimalistiske og det mere organiske formsprog bliver yderligere prægnant. Til eksempel får skulpturerne i monumentet til Raoul Wallenberg i Stockholm (2001) nærmest præg af naturtableau, der spreder sig i flydende, sprængte former ud over pladsen.

De sidste to år har Kirsten Ortwed udført to omfattende offentlige arbejder. I 2016 blev aluminium- og bronzeskulpturen 14-7-2006 opført i Moss, Norge, som refererer til et meteoritnedslag, der fandt sted netop der, hvor skulpturen er placeret. Og senest i 2017 er The Gate blevet opført ved hovedindgangen til Københavns Universitets Søndre Campus, hvor stribede søjler beklædt med sten udvider indgangspartiet og multipliceres i de store vægfladers stålspejle.

Også i Kirsten Ortweds aktuelle udstilling Turning Time hos Galleri Susanne Ottesen spiller form- og materialeeksperimentet en afgørende rolle. Skulpturerne, der er hugget ud i enorme onyxblokke, er fragmenterede negativformer og udforsker herigennem synliggørelsen af skulpturernes relation til det rum, de optager og omgives af.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)