Kalkaus skulpturer består af enkle geometriske former. Samtidig optræder de som rekvisitter i hendes fotografier, hvor hun iværksætter møder mellem skulpturerne og sin egen krop.

Læs vores interview med Sophia Kalkau her

Udstillingen på Sorø Kunstmuseum fremstår som et scenisk rum – en rejse ind i en kunstners sind og ind i cirklens univers, hvor de enkelte værker spejler og genspejler hinanden og trækker linjer til cirklerne i museets arkitektur og samling.

Statens Kunstfonds legatudvalg giver følgende begrundelse for præmieringen:  

“I filmen Rødt Chok (Don’t Look Now), der udspiller sig omkring renoveringen af en venetiansk kirke, optræder på et tidspunkt en bog med titlen Beyond the Fragile Geometry of Space.

Og lyserødt chok er præcis, hvad man får, når man kommer ned ad trappen til Sorø Kunstmuseums underjordiske udstillingsrum. I ankomstarealet, der altid er en svær størrelse, er Sophia Kalkaus skulpturer, der ligner ’props’ og som er ’props’, præsenteret som, ja, netop aflagte rekvisitter. De minder en om, at den amerikanske ‘minimalist’ Robert Morris’ så fejrede geometriske former (også) var settstykker, der blev brugt i Merce Cunninghams avantgardistiske koreografi.

Indenfor døren i den ‘rigtige’ udstilling foldes Kalkaus egne settstykker ud i en række fotografier, hvor kunstneren som ren krop interagerer med bl.a. disse ”hudfarvede” primære strukturer. Det er hårdt arbejde, og det mærker man som beskuer også på sin egen krop i forhold til de mere (eller mindre) klassiske skulpturer.

Men derude i mellemgangen står værkerne altså bare med synligt MDF-indre, pudret hud og et stort skåret æg på en piedestal fabrikeret af drivtømmer, som en hidtil uset Europalle. Lige dele surrealisme, hverdag og science fiction.

Allerede der er man solgt, men indenfor er der også en stor dysfunktionel snurretop. Den befinder sig umiddelbart under et af museets karakteristiske cirkulære ovenlysvinduer. Og man sværger på, at den er skabt til lige netop dette rum, selvom den siden viser sig at komme fra Horsens Kunstmuseums samling. Ikke desto mindre må spejlet på undersiden være sommerens selfie-destination à la den tyske filosof Martin Heidegger: Falde-ned-i-højt-spejl. Genial cirkelslutning, kan man også bare sige.”

Kilde: Sorø Kunstmuseum og Statens Kunstfond