Årets Bedste Bogarbejde 2017
13 jun 201712 aug 2017

Udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2017 viser de mest fremragende og innovative bud på nutidigt dansk bogdesign.

Efter at have været dømt på vej mod undergangen oplever den fysiske bog en kreativ opblomstring. Der er efterspørgsel på bøger, der er gjort noget ud af. Udfordringen fra e-bogen har skabt en lavine af udtryksfuldt, lækkert og eksperimenterende bogdesign, både fra de store forlag og ikke mindst fra mange nye, små bogproducenter.

I udstillingen Årets Bedst Bogarbejde 2017 præsenterer Forening for Boghaandværk de mest vellykkede bud på dansk bogdesign lige nu: 40 spændende, nyskabende og eksperimenterende bøger og bogbind fra det forgangne år. Udstillingen er tænkt sammen med en parallel særudstilling:

Bøger på Broen. Pressefoto

Sort på hvidt – Vi elsker bøger!
At der satses på værker, der viser, hvad en fysisk bog kan, skyldes en stadig større bevidsthed om den fysiske bogs fascinationskraft. Bøger kan både ses, føles, duftes og på alle måder opleves. Udstillingen formidler sanseligt, hvad den fysiske bog kan. Hvordan den pirrer vores sanseapparat, aktiverer vores følelser, vækker vores begær, bidrager til læring og dannelse, nysgerrighed, passion og erkendelse. Sort på hvidt – vi elsker bøger! består af en række sammenhængende installationer skabt af forskellige designere og kunsthåndværkere som kommentar til bogen som objekt.

Kilde: Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant

Søren Kierkegaards Plads 1
1221 Kbh K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Man-fre kl. 10-20
Lør kl. 10-18

Entré
Normal: 75 Kr.
Studerende: 30 Kr.

Kontakt

+45 3347 4747

Årets Bedste Bogarbejde 2017
13 jun 201712 aug 2017

Del

'Årets Bedste Bogarbejde 2017'

Facebook