Politisk kunstprogram på Folkemødet

Politisk kunstprogram på Folkemødet

Jeannette Ehlers vil med sin performance Whip It Good sætte fokus på den demokratiske dialog til weekendens Folkemøde på Bornholm. Her fra en tidligere opførelse af performancen. Foto: Nikolaj Recke

Til årets Folkemøde på Bornholm den 15.-18. juni bidrager Billedkunstnernes Forbund (BKF) til den politiske debat med levende kunstoplevelser skabt af billed- og performancekunstnerne Jeannette Ehlers og Thierry Geoffroy. Vi guider dig til kunstprogrammet her.

Jeannette Ehlers opfører den interaktive performance Whip It Good, der markerer 100-året for salget af De Dansk Vestindiske Øer og i lyset af slavernes historie sætter fokus på dem, der ofte føler sig glemt, når eliten fører politik og udøver magt. På Folkemødet skal det kunstneriske billede af ‘at slå tilbage’ med pisken fremme en demokratisk dialog, hvor alle er med til at sætte dagsordenen.

Jeannette Ehlers’ performance indledes af paneldebatten Kunst, Løgn og Sandhed arrangeret af BKF, der skal diskutere kunstens arbejde med løgn, fortielse og ‘alternative fakta’, og som vil stille spørgsmål ved kunstens rolle og konstruktive bidrag i den politiske brug af ‘fake news’.

Den fransk-danske kunstner Thierry Geoffroy aka Colonel bidrager med en critical run, hvor han og morgenfriske Folkemøde-deltagere kan diskutere aktuelle politiske, sociale og kulturelle emner, mens de løber sig varme. Colonel arrangerer desuden en såkaldt Swapping Camp, hvor han inviterer folk ind i små tomandstelte til debat og historiefortælling.

Program
Lørdag den 17. juni
Kl. 8.30: Colonel: Critical Run
A99 Pop-up Kultur – Danchells Anlæg, Allinge

Kl. 10: Paneldebatten Kunst, Løgn og Sandhed
FTFa-teltet på Kæmpestranden i Allinge

Kl. 14-16: Colonel: Swapping Camp
A99 Pop-up Kultur – Danchells Anlæg, Allinge

Kl. 16.30-17.30: Jeannette Ehlers: Whip It Good!
A99 Danchells Anlæg, Allinge

Søndag den 18. juni
Kl. 8.30: Colonel: Critical Run
A99 Pop-up Kultur – Danchells Anlæg, Allinge

Kilde: Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Læs mere om programmet på BKF’s hjemmeside her

BKF's kunstprogram indgår i programmet hos Stage of Art - kunst og kultur live, som er et samarbejde mellem 14 forskellige kunstnerorganisationer.

Del artiklen

'Politisk kunstprogram på Folkemødet'

Facebook