Når det er en rigtig god ide, at magthavere bestiller kunst om samtiden. Hør om kunstneren, der laver et værk midt i den britiske valgkamp.
Det er som om kunst og magt hører sammen. Magthavere har ladet opføre mausoleer som pyramider og operahuse – dem kan vi nyde godt af – eller en virksomhed kan lade opføre et domicil så imponerende, at vi kan nyde dets arkitektur, selvom vi ikke har hverken viden om eller interesse for den virksomhed, der rummes bag rammen. Kunst kan være repræsentation, men det kan også være dokumentation. Hurra! Jeg sejrede, se mig på slagmarken, ved min kroning, ved min hyldest. Disse skildringer i kunsten illustrerer afsenderens selvforståelse uden nødvendigvis at dokumentere det, som de fleste ellers måtte mene at have oplevet.
Og så er der den kunst, som bliver til undervejs. Kunst, som meget vel er bestilt af en magthaver, men som får lov til at registrere og formidle en situation eller en hændelse, som kan være nok så kompleks. Et folketingsvalg, for eksempel.
Kunst om valgkamp
Kunstudvalget for det britiske parlament, The Speaker’s Advisory Committee on Works of Art of the British House of Commons, har på kløgtig vis sat sig for at vælge en kunstner til at dokumentere valgkampen op til sommerens parlamentsvalg. Tidligere Election Artists er den traditionelle portrætmaler Jonathan Yeo (2001), fotografen Simon Roberts (2010) og tegneren Adam Dant (2015). Årets valgkunstner, Cornelia Parker, er langt mere konceptuel end de forrige.
Siden den 30. april 2017 har Parker delt billeder på en Instagram-konto under navnet electionartist2017. Det er foreløbig blevet til 148 opslag. Et af mine yndlingsbilleder er nærbilledet af den stol, som premierminister Theresa May sidder på. May’s seat. Den plads, de kæmper om. Kunstneren har, som del af den opgave, hun er blevet stillet, sandsynligvis fået lov til at komme lidt tættere på i sin rundtur i parlamentet. Og det er her, hun har haft øje for det sært riflede, glatslidte, grønne sæde. De øvrige sæder er tilsyneladende uden rifler.
I parlamentet har kunstneren også spottet, at døren til herretoilettet har fået et påklistret skilt, så der står “out of order” over den gamle dørs indgraverede “gentlemen”. De noble mennesker er ude af drift. Beklager ulejligheden.
Der er også noget ubelejliget, noget kikset, over den nødtørftige katastrofelapning af det fine flisegulv i parlamentet; se topbilledet til nærværende artikel.
Billeder fra højre og venstre
Øvrige billeder er blandt andet avisoverskrifter, også om det nylige parlamentsvalg i Frankrig, eller nærbilleder af tekst, som siger enten “left” eller “right”. Der er også træer, katte eller mennesker, som læner sig henholdsvis mod venstre eller højre. Eller balancerer bemærkelsesværdigt lige.
Disse billeder er kunstnerens iagttagelser, som har umiddelbar æstetisk værdi, men som i sammenhængen kommer til at handle om valget. Dertil er der mere reportageagtige billeder fra valgmøder.
Fra delinger kan vi forstå, at kunstneren tager til Bradford for at overvære lanceringen af Labours manifest. Denne oplysning er illustreret af en rød plastikvandkande holdt sammen af tape(!). Desuden tager kunstneren til Wales og følger de lokale kandidater, som stemmer dørklokker.
Hun har også taget billeder fra demonstrationer, som den, hvor en kvinde bærer en plakat med teksten “Girls just wanna have FUNding for rigorous experiments with robust hypothesis.” Dén fik 247 likes på et døgn.
En anden populær deling er et spøjst billede af en person, kunstneren selv, der sidder på hug og kigger gennem et kvast metalhegn og har fået titlen Girl Power!, fordi det ser ud som om, metallet er bøjet med de bare næver. Med sine knap 400 likes er dette billede foreløbig det mest populære.
Et andet billede er spøjst, men af andre grunde. Billedet er fra et bykort over nærområdet ved Westminister Tube Station. På kortet har nogen kradset præcis der, hvor et terrorangreb fandt sted. Ifølge kunstnerens billedtekst er billedet taget fem dage før angrebet: “Photo taken in Underground 5 days before terrorist attack in Westminster.”
Vi ved ikke, om det er hende selv, der har taget det. Som sådan er electionartist2017 et regelløst sted. Ikke som de professionelt drevne profiler administreret af et team, der følger nøje udtænkte redaktionelle principper. Museer, gallerier og institutioner gør altid et nummer ud af at oplyse billedets oprindelse, men alt det er Parker fri for.
Hun kan derfor vælge at dele et sort-hvidt billede fra et arkiv og give det en tekst, så hun gør det aktuelt. Sidste uge delte hun således et billede af børn og voksne med notesblokke foran en smadret bygning. Billedet havde den eneste kommentar: “Election issue (education).”
Opvarmning til det endelige værk
Det forventes, at kunstneren forholder sig til valgkampen, som den ser ud forskellige steder i landet. Kunstneren får dækket alle rejseudgifter og modtager et honorar på 150.000 kroner. Kunstneren, der ellers ikke tidligere har begået sig på de sociale medier, har også forpligtet sig på at dele billeder på Instagram under den omtalte electionartist2017. Interessant er det at følge kommentarerne, selvom de er intet at regne sammenlignet med aktiviteten hos andre aktivistiske billedkunstnere som for eksempel Bob and Roberta Smith (bobandrobertasmith) eller Wolfgang Tillmans (wolfgang_tillmans), der også har været aktive under parlamentsvalg. Blot kunne man håbe, at der var flere følgere på Parkers profil. Til dato er der 2616.
Parkers delinger virker som opvarmning, som en skitsebog for det, der bliver det endelige værk til parlamentets kunstsamling. Værket overdrages efter valget. Der er valg i Storbritannien den 8. juni 2017.
Iøvrigt kunne man ønske sig, at også Statens Kunstfond gør noget tilsvarende næste gang, der er kommunalvalg, folketingsvalg eller valg til Europaparlamentet i Danmark.
Klummen er udtryk for skribentens personlig holdninger og dagsordener.
