Bjørn Nørgaard: De to huse

4 jun 201717 sep 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 22
Bjørn Nørgaard reflekterer i udstillingen De to huse over samarbejdet med sin nu afdøde arbejdskammerat Henning Christiansen (1932 – 2008). Udstillingen bevæger sig igennem deres livslange performancepraksis gennem lyd som materiale og grundtone som en grundform til at udføre deres aktioner i.

“Vores fælles møder strakte sig fra 1965 til Hennings død i 2008. 43 år hvor vi talte parallelt i hvert vores rum, men af og til mødtes de to rum i en ny betydning.” – Bjørn Nørgaard

De to huse skal forstås komplementært. Det ene rum er rent materiale – et taktilt udtryk, ud fra den forståelse at ethvert materiale og form er levende og påvirker os fysisk og dermed mentalt, som når vi bevæger os gennem et byrum. Jo mere ensartet og homogent arkitekturen udformes og udføres, i jo højere grad begrænses vores mentale tilstand. Jo mere forudsigelig og monoton brug af materialer, desto mindre kan vi tolke os selv ind i byen.

Det andet rum er imaginær rumdannelse. En åben struktur hvor Henning Christiansens piano: Beuys Pit 75 VALHALLA, 1996 er installeret – værket referere til Hennings mange indgange til “Musik als Grün”, reallyde, mekaniske lyde, kanariefugle, høns, instrumenter og ikke mindst sproget som lyd. “Jeg har ikke meninger, jeg har lyde”, sagde Henning Christiansen. Ligesom vi bevæger os gennem byens materialer, bevæger vi os gennem byens lyde, og udgangspunktet er, at først når der er helt stille og helt tomt …

Muren
Derudover kan man også opleve Bjørn Nørgaards værk Muren, der er tilgængeligt i samme tidsperiode som De to huse.
“Jeg bygger en mur af jord. ‘Af jord er du kommet til jord skal du blive’.”

Bjørn Nørgaards første mur var Menneskemuren i 1982, oprindelig til en nordisk udstilling på The Solomon R. Guggenheim Museum i New York. Det var en optimistisk global mur med repræsentanter fra hele verdens kulturer og en karikeret kapitalist abe på toppen. 7 år senere faldt Berlinmuren, verden var åben, men Nørgaard kunne ikke deltage i den hybris. Verden spildte 90erne på tåbeligt misbrug af muligheder og med 9/11 og Irakkrigen, røg det hele på gulvet. Nu bygges der atter mure i Israel, i Europa og måske Trumps mur mod Mexico.
Da Henning i 2001 udstiller fluxus klaveret, Beuys Pit 75 VALHALLA – på Venedig Biennalen skriver han på væggen: System of Freedom: those who build a wall around their own spirituality – risk to lose – it. (VALHALLA)

Siden Henning Christiansen og Ursula Reuter Christiansen flyttede til Askeby på Møn i 1970 blev Bakkehøjgård ramme om mange sammenkomster, samtaler og besøg af kunstnere fra hele verdenen. I 1986 flyttede Ursula og René Block ind i huset ved siden af, og i 1990 købte Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen en ejendom på Møn. Alt dette og meget mere førte til, at Kunstforeningen 44Møen blev dannet i 2007 og Kunsthal 44Møen åbnede i 2008. I et historisk perspektiv er en stor del af Bjørn Nørgaard og Henning Christiansens kunst forankret på Møn. For at understrege deres relevans for stedet, som stadig er i bevægelse, har 44Møens kunstneriske leder René Block inviteret Bjørn Nørgaard til at udstille og udvikle en stedsspecifik installation.

Kilde: Kunsthal 44 Møen