MANTRA ~ of things
5 maj 201713 maj 2017

På den måde arbejder installationen overordnet med en vækkelse af materialerne, kroppene og luften i rummet manifesteret via hjemmebyggede lydmaskiner, en “lydplanteoase” og sensorer placeret diskrete steder i rummet. Sensorerne vil aktivere uforudsigelige lyduniverser og samtidig påvirke stedsspecifikke visuals, der projiceres på teksturelle flader, som alt sam- men skaber en distortion af rummet og dets fysiske ramme.

Således er installationen interaktiv og transformerer sig hele tiden i en cyklisk bevægelse mellem materiale, billede, bevægelse og lyd. Værket, og rummet i sig selv, vil altså optræde som en selvspillende lyd- og billedemaskine, der interagerer direkte med publikum og rummets påvirkninger. Tanken er på denne vis at gøre publikum til en aktiv del af værket ved at få de besøgende til at indgå i skabelsen af lyd- og billedekompositioner og dermed opleve forskelligartede sansemæssige abstraktioner mellem lyd og billede. Fx vil man selv kunne komponere lyd i rummet, da fysiske bevægelsesmønstre netop vil vække visuals og lyde til live i meditative flows.

Pressefoto

Overordnet vil alle elementer i installationen være forbundet i en blanding af kontrolleret og ukontrolleret materialitet, hvor vækkelsen af de forskellige rumlige komponenter vil udvikle sig uforudsigeligt og spontant. RØM vil på denne vis for en uge blive iscenesat og aktiveret på en helt ny måde af stedsspecifikke visuals og fundne objekter, som spiller ind i rummets midlertidighed, da det med tiden skal rives ned og omdannes til noget andet.

Laura Rathschau (tekstildesigner, videokunstner og musiker) & Ruben Lisboa (multimedie-kunstner, softwareud-vikler og geolog) fungerer som en kunstnerisk duo, hvor de supplerer hinanden både æstetisk og teknisk. De har tidligere produceret visuals til Sonár CPH og arbejder løbende med audiovisuelle fortællinger i forbindelse med komponisten Signe Bisgaards virke. Derudover bygger og former de lyd- og lysinstallationer på nyskabende vis, fysisk som digitalt, hvor der ofte indgår elementer af transformation, illusioner og interaktivitet.

Til ferniseringen den 5. maj og på udstillingens sidste dag den 13. maj vil man desuden kunne opleve en række performances af forskellige kunstnere, der aktiverer installationen og fortolker rummet på hver sin måde. Tak til Cristian Mitroi som har været med til at udvikle software.

MANTRA ~ of things kan opleves i én uge til og med den 13. maj 2017.

Åbningstider:
Lørdag den 6. maj 11-15 / Fredag den 12. maj 13-17 / Lørdag den 13. maj 14-18

RØM er et eksperimenterende udstillingssted drevet af billedkunstnerne Louise Langgaard, Jakob Hunosøe, Anne Torpe, Jeanette Hillig samt kurator og kunstformidler Rebekka Elisabeth Anker-Møller.

Kilde: RØM

RØM

Lukket

Tor-fre 13-17, lør 11-15

Gratis entré

MANTRA ~ of things
5 maj 201713 maj 2017

Del

'MANTRA ~ of things'

Facebook