Auktion på Aros

Auktionen lørdag den 22. november 2008 kl. 14.30 på ARoS.
Listen over samtlige deltagende kunstnere samt auktionskataloget kan downloades fra organisationens hjemmeside www.videnforalle.dk.
Der er mulighed for at indgive forhåndsbud via bud@videnforalle.dk.

Auktion på Aros

Lampe af Olafur Eliasson som er en af de kunstnere, der har doneret værker til aktionen. Pressefoto.

Lørdag den 22. november lægger ARoS lokaler til en stor velgørenhedsauktion.

ELSA (Ewiket Lehibret Support Association) står bag en stor kunstauktion på ARoS, hvor 71 kendte kunstnere fra ind- og udland har doneret i alt 80 værker. Blandt disse kunstnere er Olafur Eliasson, Katrine Ærtebjerg, Husk Mit Navn, Jørgen Haugen Sørensen, John Kørner, Knud Odde, Claus Carstensen og tyske Thomas Demand.

Siden 1994 har ELSA arbejdet med at bygge skoler i Addis Ababa i Etiopien. Provenuet fra auktionen går ubeskåret til dette arbejde. For ARoS har det dog været af stor betydning, at den kunstneriske kvalitet er i top, når de lægger lokaler til auktionen.

Hammeren bliver ført af Frederik Bruun Rasmussen.

Potentielle købere og andre kunstinteresserede har chancen for at se nærmere på kunstværkerne fra den 12. november, hvor der vil være fernisering kl. 14.

Frem til aktionsdagen er værkerne udstillet på ARoS' Torv, hvortil der er gratis adgang.

Auktionen lørdag den 22. november 2008 kl. 14.30 på ARoS.
Listen over samtlige deltagende kunstnere samt auktionskataloget kan downloades fra organisationens hjemmeside www.videnforalle.dk.
Der er mulighed for at indgive forhåndsbud via bud@videnforalle.dk.

Del artiklen

'Auktion på Aros'

Facebook