Nanna Riis Andersen: Mouth
24 mar 20178 apr 2017

Bagerst i munden starter ordene. Nogle går til grunde, mens andre ruller ud i rummet, ind i et øre. Mundens samtale med sin egen stemme.
Lyden af fiktive læber der går sammen i et ‘mm’. Vi forstår det godt.
Man får en lydbid, en tonebid, en brødbid eller ganebrud.
Små klumper fordeler sig ud i munde og siden i halse, maver og celler.
Fyldte eller tomme mundrum. Udsiger, nedsvælger, opgiver og klinger af. 
Pressefoto

Nanna Riis Andersen arbejder primært med tegning, lyd og skulptur, der centrerer sig om kroppen og det organiske; kroppens synlige møde med de objekter, der er udformet med udgangspunkt i kroppen som for eksempel kirurgiske instrumenter, proteser og andre hjælpemidler.

De skulpturelle værker består af materialer, der relaterer til det kropslige som f.eks gazekompres og bandage, mens linjer og tråde, i de tegnede værker, skaber associationer til muskelfibre, blodårer og lignende organiske strukturer.
Riis Andersen stiller sig spørgende i forhold til vores opfattelse af det kropslige, og søger at skabe værker, der taler til en kropslig bevidsthed før intellektet.
Udstillingen mouth tager udgangspunkt i området omkring munden og halsen, og undersøger blandt andet kroppens indvendige hulrum som negativ form.
Støttet af Statens Kunstfond.
Kilde: Den Nordiske Ambassade
Den nordiske ambassade

Hillerødgade 83
2200 København N

Gratis entré

Nanna Riis Andersen: Mouth
24 mar 20178 apr 2017

Del

'Nanna Riis Andersen: Mouth'

Facebook