North Kunstmesse i Aalborg

North Kunstmesse i Aalborg

North Kunstmesse afholdes i år den 17.-19. marts. Her stemningsfoto fra den første North Kunstmesse sidste år. Pressefoto


Kunstmessen North afholdes 17.-19. marts på den gamle spritfabrik i Aalborg.

Det er anden gang, der åbnes op for kunstudstilling og gallerimesse i Aalborgs nye kulturcentrum Spritten i byens gamle spritfabrikker. Messens 20 deltagende gallerier præsenterer blandt andet kunstnere som Sven Dalsgaard, Michael Kvium og Kurt Trampedach. Messen byder i år også på syv soloudstillinger.

En åben kulturby
Galleriejer og arrangør af North, Kent Wolfsen, oplever kunstmessen som en vigtig del af Aalborgs kulturelle udvikling:

”Aalborgs kulturelle sjæl er de seneste årtier redefineret fra en traditionel industriby til en åben, international videns- og kulturby med universitetets og flere landskendte kulturinstitutioners etablering – bl.a. Nordkraft, Kunsten og Musikkens Hus. Den udvikling vil jeg meget gerne være med til at understøtte med gallerikunstmessen North.”

Med et besøgstal sidste år på 8500 forventer Kent Wolfsen, at op mod 15.000 tager turen forbi årets North.

Kulturrådmand Mads Duedahl åbner messen sammen med kunstneren og filmmanden Erik Clausen.

Deltagende gallerier:
Gallerie Rasmus (Skagen/Odense)
Galleriet Jørgen Østergaard (Ikast)
Galleri Franz Pedersen (Horsens)
Charlotte Fogh Gallery (Aarhus)
Galleri Jacob Bjørn (Aarhus)
Galerie Moderne (Silkeborg)
Galleri Bruno Dahl (Ebeltoft)
Galerie MøllerWitt (Aarhus)
Galerie Provence (Vadum)
Galleri Beck (Brønderslev)
Galleri Grundstof (Aarhus)
Galerie Wolfsen (Aalborg)
Gallery Hjorth (Horsens)
Galleri Salling (Roslev)
Væg Gallery (Aalborg)
Galleri Inuit (Aalborg)
Galleri Kirk (Aalborg)
Galleri V58 (Aarhus)
Galleri A (Lønstrup)
Galleri NB (Viborg)

Kilde: North

Kunstmessen North afholdes den 17.-19. marts, og der er gratis entré alle dage.

Læs mere om de deltagende gallerier på Norths hjemmeside her


Del artiklen

'North Kunstmesse i Aalborg'

Facebook