Julie Stavads praksis tager udgangspunkt i en fænomenologisk verdensforståelse. Hos Merleau-Ponty defineres fænomenologien som den videnskab, der tager afsæt i menneskekroppens relation til omverdenen og dens indvirkning herpå. I kunstnerens processuelle arbejde med formgivningen af værkerne indskrives kroppen heraf som et både håndgribeligt og immanent aftryk i skulpturen. Julie Stavads skulptur er produkt af de kulturelle strukturer, som konstituerer samfundet, samtidig med, at den trækker sig ud af konteksten som en distanceret og forvrænget mimen af virkeligheden.

Mindet om funktion
Stavad kredser om de ting, som konstituerer hverdagen. De udvalgte emner er både genstand, fænomen og ord, som bliver til formfuldendte ytringer i hendes kunstneriske univers. Kunstnerens arbejde med sæbe er et udtryk for, hvordan et brugsobjekts materialitet bliver genstand for granskende undersøgelser. Sæben er et eksempel på et objekt som via sin brug opnår en ny materialitet – den går fra hård og utilnærmelig til fedtet og glat. Fingeraftryk og andre menneskelige efterladenskaber afsættes i sæben, men samtidig er den stadig ren – et symbol på renhed. Sæben er kropslig, men samtidig hævet over den kropslige subjektivitet, for hvilket menneske er i sin essens ren? Hvis man skal overføre denne metafor på Julie Stavads praksis, kan man anskue hendes skulptur som en i sig selv manifesterende enhed – et autonomt objekt, der rummer mindet om funktion.

Fejde med figurationen
Sæben indgår også i soloudstillingen The Mobile Sleeve som for øjeblikket er aktuel ved Charlotte Fogh Gallery i Aarhus. I værket Sliding Doors er sæbens rolle både funktionel i kraft af dens tilegnede evne til at holde øvrige værker på plads og æstetisk via sin dekorative taktilitet. For at kunne forstå sæbens funktion i værket bør man vide, at der her er tale om sæber med indstøbte magneter. Sliding Doors består af to bølgede stålplader opsat midt i rummet med indirekte referencer til interiør, opslagstavle og badeværelse. Stålpladerne fungerer her som emne for sæbens tilegnede magnetiske egenskaber.

I klemme mellem de magnetiske modpoler er papiret, som Julie Stavad for nylig er begyndt at geninkorporere i sin praksis. Papiret ses blandt andet i tekstbaserede collager, aforismer der som kortfattede, tankemættede ytringer skaber præcedens for ordets manifestation i Stavads kunstneriske praksis. Dermed handler brugen af collagen og papiret både om sproget som praktisk redskab men også som sanseligt materiale.

The Mobile Sleeve kan ses som en konkret opsummering af kunstnerens hidtidige praksis. En statusopgørelse over fejden med figurationen i spændingsfeltet mellem funktion og det autonome kunstværk.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)