Anna Klindt Sørensen – GRAFIK
18 feb 20174 maj 2017

Ved siden af sit maleri havde Anna Klindt Sørensen en stor grafisk produktion af litografi og især radering: varieret i teknik og vildtvoksende i motiv. Hendes grafik blev til i den 20-årige periode fra 1940, hvor hun havde bopæl i København og kunne arbejde og trykke på Grafisk Skole.

Her er masser af modeller, hovedsagelig kvindelige. Her er portrætter af kendte og ukendte, børn og voksne. Her er landskaber fra rejser i Norden eller sydpå og udsigter over byens tage i København eller fra haven i Ry.

Anna Klindt Sørensen: Gade, 1944

Anna Klindt Sørensens grafik er nu samlet i en værkfortegnelse med gengivelse af samtlige arbejder – mere end 400. Bogen er udarbejdet af kunsthistoriker Troels Andersen fra Anna Klindt Sørensens Fond og kunsthistoriker Dorte Kirkeby Andersen, KunstCentret Silkeborg Bad. Begge har tidligere beskæftiget sig med Anna Klindt Sørensens værk bl.a. i bogen Anna Klindt Sørensen 1899-1985, der udkom i 2014 i forbindelse med udstillinger på Rønnebæksholm, KunstCentret Silkeborg Bad og i Janus Bygningen.

Det grafiske værk udkommer d. 18. februar på Forlaget Hrymfaxe. Det fejres i  Janus Bygningen med en ophængning af hendes grafik og enkelte malerier. Velkomst ved medlem af Janus Bygningens udstillingsudvalg Jørn Houborg. Indlæg vedr. bogudgivelse om Anna Klindt Sørensens grafik ved kunsthistorikerne Troels Andersen og Dorte Kirkeby Andersen.

Kilde: Janus Bygningen

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25
6862 Tistrup

tirs-søn 13-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 75299825

Anna Klindt Sørensen – GRAFIK
18 feb 20174 maj 2017

Del

'Anna Klindt Sørensen – GRAFIK'

Facebook