Åben by i sygesengen

Projekt

En dosis kultur

Århus Festuge, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Danmarks Radio, Innovation Lab

Projektet En dosis kultur blev afviklet på Skejby Sygehus under Århus Festuge 2088: Åben by

Åben by i sygesengen

En dosis kultur på Skejby Sygehus. Pressefoto.

Muligheden for integration af IT på hospitalers patientstuer belyses i ny rapport fra Århus Festuge med fokus på kunst og kulturs afgørende rolle for det sociale liv på hospitalet.

Projektet En dosis kultur gav under dette års udgave af Århus Festuge med temaet Åben by patienter på Skejby sygehus mulighed for at følge med i festugens arrangementer på bærbare computere. Netop nu har Århus Festuge offentliggjort en omfattende og positiv rapport om projektet, som først og fremmest påpeger, at muligheden for at følge med i de mange kulturarrangementer fik patienterne til at føle sig mindre isolerede under festugen.

Positivt resultat
Succesen har ifølge Innovation Lab, som står bag rapporten, været afhængig af simpel teknik og indhold, der er afstemt med patienternes ofte manglende mentale overskud. Derforuden har fælles samtaleemner, som både patienterne, personalet og pårørende uden for hospitalet kunne forholde sig til, været et af projektets positive resultater.

Alle involverede parter i En dosis kultur vil i løbet af november eller december evaluere pilotprojektet og diskutere, hvordan erfaringerne fra projektperioden vil kunne bruges aktivt fremover.

En dosis kultur var et arrangement over ti dage under Århus Festuge 2008:Åben by, som blev til gennem et samarbejde mellem Århus Festuge, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Danmarks Radio og Innovation Lab.

Festugearrangementer blev vist direkte på computere på patienternes stuer på Skejby Hospital. Det gav patienterne mulighed for at følge med i byens fest foruden den lange række af programmer og film fra DRs og Det Danske Filminstituts arkiver.

Rapporten om projektet er bygget op omkring en antropologisk analyse baseret på interviews med patienter og personale foruden observationer og er økonomisk støttet af Kræftens Bekæmpelse. Selve projektet En dosis kultur var støttet af Sundhedsstaben, Århus Kommune.

Projekt

En dosis kultur

Århus Festuge, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Danmarks Radio, Innovation Lab

Projektet En dosis kultur blev afviklet på Skejby Sygehus under Århus Festuge 2088: Åben by

Del artiklen

'Åben by i sygesengen'

Facebook