Louise Sparre: Subject Object
4 feb 201725 feb 2017

Subject Object favner det at være menneske i en fysisk verden, at befinde sig i en krop som er uforudsigelig og ufuldkommen.

Værkerne bevæger sig ind og ud af kroppen. Det er det helt nære såsom den taktile sans, vores kropslige opbygning af celler og organer, parforholdet og det hjemlige interiør, som smelter sammen og udfolder sig i en stor installation.

Pressefoto

Sparre fragmenterer vores legeme og sanser. Hun skildrer subjektet i forskellige tilstande; som sindstilstand, symbiotisk tilstand, mikroskopisk tilstand og sanselig tilstand. Hun bruger sin egen krop som udgangspunkt for subjektet, og iboende i værkerne er der en personlig og feminin tone.
Huden, altså den taktile sans, er et gennemgående tema i Sparres praksis. Den er et levende materiale og membranen eller overfladen mellem os og omverdenen. Den er det største organ vi har. Det er huden som gør, at vi kan mærke verden. Huden holder skidt og bakterier ude og kød, blod og organer på plads. Den fortæller os om varme eller kulde, berøring og om velvære eller det modsatte.

Udstillingen er en undersøgelse af det materielle og det feminine. Kombinationen af krop og hverdagsgenstande gør Subject Object genkendelig og alligevel fremmed.

Subject Object er støttet af STATENS KUNSTFOND og Kulturudviklingspuljen Aarhus.

Kilde: Kh7 Artspace

KH7 artspace

Sydhavnsgade 7
8000 Aarhus C

Tors 14-17
Fre 14-17
Lør 14-17

Gratis entré

Kontakt

20685854

Louise Sparre: Subject Object
4 feb 201725 feb 2017

Del

'Louise Sparre: Subject Object'

Facebook