Anders Bülow: The Well
3 feb 201726 feb 2017

Det skal du se! uge 5
I den kunstneriske produktion arbejder Anders Bülow med et næsten monokromt maleri i et non-figurativt og helt stille univers. De nuancer som skaber værket, er ofte skåret ned til det til det minimale, og kun den svage taktiltet, skabt af en let overflade af (maler)støv, eller den skygge, som materialets struktur kaster, afslører, et synligt indhold.

Pressefoto

Bülows fokus er rettet mod processen med maleriet –materialiteten og opløsningen af samme som både metode og tematik. I værkerne bliver enkle og klassiske materialer bearbejdet med en langsommelig omhyggelighed, der på en gang er en historie om skabelse og forfald. Gennem bearbejdelsen forstås materialet, og processen opleves som aflejringer i materialet. Processen har sit eget poetiske forløb og åbner en række næsten eksistentielle spørgsmål omkring kunstværkets funktion og tilblivelse.

Titlen på udstillingen er The Well og her til har Anders Bülow skabt tre værker udført i mdf, mørtel og pigment 180x200cm. Desuden 3 stålskulpturer bemalet med akryl. Skulpturerne vil forholde sig til rummenes konkrete dimensioner og skabe optiske forskydninger. Den omfangsrige bygning, giver mulighed for at producere værker i stor skala, og de historiske omgivelser ses som en spændende udfordring, der gør at  værkerne må udtænkes i forhold til selve stedet.

Vær opmærksom på at udstillingen er på Det Gamle Rådhus i Thisted. Åbningstider: fre 15-17, lør 11-13, søn 13-16

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Kilde: Kunstforeningen Det Ny Kastet

Kunstforeningen Det Ny Kastet

Det Gamle Rådhus
Store Torv
7700 Thisted

tors-fre 14-17
lør 11-13.30

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 61930383

Anders Bülow: The Well
3 feb 201726 feb 2017

Del

'Anders Bülow: The Well'

Facebook