Legende takker af i Danmark

Performance

Kenneth Anger´s Technicolor Skull

Kenneth Anger, Brian Butler

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Begivenheden og præsenteres i et fuldt samarbejde med artFREQ, og finder sted på Statens Museum for Kunst den 14. november fra kl. 20-24

Legende takker af i Danmark

Kenneth Anger in concert. Pressefoto

Sjælden livekoncert med filmlegenden Kenneth Anger på Statens Museum for Kunst.

Det bliver en unik koncertperformance med den amerikanske eksperimentalfilmlegende Kenneth Anger. Det er første og formodentlig eneste gang, at Danmark får besøg af den 82-årige multikunstner og filmmager, som har bebudet sin død inden nytår.

Kenneth Anger´s Technicolor Skull
Under titlen "Kenneth Anger´s Technicolor Skull" opfører Anger en kunstmusikalsk performance. Et overvældende koncertritual i musik, lys og levende billeder, hvor ensemblet består af Anger selv på elektronisk theremin (se billedet) og Brian Butler på guitar, diverse elektroniske instrumenter og laptop. Undervejs vil Anger vise et udvalg af sine film, der gennem årene har opnået klassikerstatus, ligesom hans seneste film Ich Will! opføres for blot anden gang. Derudover krydres aftenen med en række artist talks, hvor forskellige personligheder inden for film- og kunstverden går i dialog med Anger, ligesom publikum efterfølgende får mulighed for at stille spørgsmål til Anger.

Arrangementet markerer starten på et nyt samarbejde mellem CPH:DOX og Statens Museum for Kunst og præsenteres i øvrigt i et fuldt samarbejde med artFREQ.

Kenneth Angers meritter er både skelsættende og mangesidede. Han slog tonen an i debutfilmen Fireworks fra 1947 - en psykedelisk skildring af vold og homoseksualitet blandt soldater i flåden. Siden har han til stadighed perfektioneret sit originale filmsprog til stor inspiration for instruktører som Rainer Werner Fassbinder, David Lynch og Martin Scorsese. Desuden har Anger udgivet bøgerne Hollywood Babylon (1959) og Hollywood Babylon II (1984) med afsløringerne af et dekadent og pilråddent Hollywood langt fra de gængse og glamourøse forestillinger.

Performance

Kenneth Anger´s Technicolor Skull

Kenneth Anger, Brian Butler

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Begivenheden og præsenteres i et fuldt samarbejde med artFREQ, og finder sted på Statens Museum for Kunst den 14. november fra kl. 20-24

Del artiklen

'Legende takker af i Danmark'

Facebook