Det skal du læse! Maj 2022

Det skal du læse! Maj 2022

Opslag fra bogværk af Malene Landgreen.

Første halvår af 2022 har budt på et væld af spændende udgivelser, der tilfredsstiller den indre læsehest. Her får du en række anbefalinger til bøger, der er udkommet i årets første måneder.

Den europæiske palet
af Kasper Heiberg
Heibergs bog om farver fra 1975 er nu genudgivet, med forord af kunsthistoriker Kira Kofoed og litteraturlektor og -kritiker Lilian Munk Rösing. Bogen var resultatet af hans forskning, og man kan både læse og se Heibergs undersøgende tilgang til farver. Han forholder sig ikke blot til teoretisk farvelære, men også farvernes udtryk og virkning, herunder hvilken indvirkning de har på og hvad de fortæller om os.

Antal sider: 160
Pris: 299,95 kr
Udgivelsesdato: 18. maj 2022
Forlag: Strandberg Publishing

Malene Landgreen 2011-2022 – WORKS / IN SITU / ABOUT
af Malene Landgreen, med tekster af: Malene Landgreen, Naja Marie Aidt, Diana Baldon, Cort Ross Dinesen og Ditte Vilstrup Holm
I år udgives tredje udgave af Malene Landgreens monografiske bogværker. Sideløbende med sin kunstneriske produktion udgiver kunstneren hvert tiende år en bog, hvor værker fra de forgangne år præsenteres sammen med tekster fra en række bidragsydere.

Antal sider: 262
Pris: 299 kr
Udgivelsesdato: Marts 2022
Forlag: Roulette Russe

The Vulgarity of Being Three-Dimensional
af Tine Bek
Findes der et hierarki inden for materialer? I denne fotobog udfordrer Bek de hierarkiske, materiale strukturer, når hun eksperimenterer med billeder af skum, stof og frugt, der ofte ikke tillægges en stor værdi, sammenlignet med eksempelvis marmor. Bogen indeholder affotograferede stilleben, fundne objekter og skulpturelle figurer.

Antal sider: 184
Pris: 300 kr
Udgivelsesdato: Februar 2022
Forlag: Disko Bay

Niels Nedergaard. Fotografier fra Cairo
tekster af: Kjeld von Folsach, Johan Zimsen Kristiansen, Jakob Skovgaard-Petersen, May el-Toukhy. Redaktør: Peter Wandel
I denne bog kan man se fotografier, taget af Nedergaard under hans syv år i Cairo fra 1979. Her lod han sig inspirere af byens mange lys, farver og geometriske mønstre. Med udgangspunkt i Nedergaards liv og arbejde berøres emner som kunstscenen i 1980’ernes Cairo, homoseksualitet, sufisme, nattens spraglede lys og ikke mindst den islamiske verdens geometriske kunst. Bogen udgives i forbindelse med udstillingen af samme navn på på Davids samling.

Antal sider: 80
Pris: 199,95 kr
Udgivelsesdato: 11. marts 2022
Forlag: Davids Samling i kommission hos Strandberg Publishing

Kartotek -en kunstsamling
af Lasse Krog Møller.

Kartotek -en kunstsamling
af Lasse Krog Møller
Bogen er udformet som et kartotek over 72 kunstværker, der har det til fælles, at de ikke længere eksisterer. Om værkerne er stjålet, ødelagt eller bare blevet væk, er forskelligt, men nu eksisterer de sammen i kartotekets nøgterne beskrivelser og læserens fantasi.

Antal sider: 72
Pris: 250 kr
Udgivelsesdato: Januar 2022
Forlag: forlaget *[asterisk]

Leben
Daniel Hjorth
Bogen, der indeholder portrætter af København, viser både scener fra store byudviklingsprojekter og byggepladser, der står i kontrast til de mere intime detaljer og portrætter i en urban dagligdag. Bogen er en afbildning af samtidens København, idet Hjorth evaluerer det tekniske term “byudvikling” og dets diskrete, æstetiske indvirkning på byens borgere. Fotografierne ledsages af tekster af Lea Marie Løppenthin.

Antal sider: 140
Pris: 250 kr
Udgivelsesdato: 28. januar 2022
Forlag: Kulør

I virkeligheden – dansk fotografi i 25 år
Fotografisk Center, tekster af: Mette Sandbye, Ingrid Fischer Jonge, Charlotte Præstegaard Schwartz og Niclas Östlind. Øvrige tekstbidrag af Charlotte Sabroe, Johannes Lund With, Signe Kahr Sørensen og Kristine Kern
I 2021 havde Fotografisk Center 25 års jubilæum. I den anledning udgav de antologien, der ser på ny, dansk fotografihistorie. Gennem historiske og tematiske nedslag analyseres udviklingen med forskellige perspektiver, herunder kunstscenen, institutionen, fotobogen og den nordiske kontekst. Desuden beskrives stedets etablering og tidlige år.

Antal sider: 240
Pris: 250 kr
Udgivelsesdato: December 2021

Curating Intensities – Tonality, Attitude and Dreams
af Charlotte Sprogøe
Bogen omhandler kuratering af samtidskunst. Den bygger på Sprogøes research af en række af de seneste års internationale udstillingseksperimenter samt interviews med et udvalg af kuratorer. Bogen er første bind af to.

Antal sider: 128
Pris: 150 kr
Udgivelsesdato: Marts 2022
Forlag: Forlag Kunstakademiet

Del artiklen

'Det skal du læse! Maj 2022'

Facebook