Ukrainsk/dansk kunstner udstiller i Wiens MuseumsQuartier

Ukrainsk/dansk kunstner udstiller i Wiens MuseumsQuartier

En animeret skitse af Sergei Sviatchenkos væginstallation Danish Wood i MuseumsQuartier i Wien. Foto: Sergei Sviatchenko

Sergei Sviatchenko har vundet en stor international konkurrence i Wien. Han skal udsmykke to vægge i MuseumsQuartier; et af verdens største kunst- og kulturkomplekser.

Danish Wood er navnet på den installation, som den DK-baserede ukrainske kunstner Sergei Sviatchenko torsdag den 21. april præsenterer på pladsen i Wiens museumskvarter.

Sviatchenko er vinderen af projektet Art Wall Projekt, som er kurateret af Elisabeth Hajek, kunstnerisk leder af MQ 21 International, der adviserer og kuraterer kulturprojekter i det over 7.000 kvadratmeter store museumskvarter.

Danish Wood består af to store kollager, der skal udsmykke to vægge i det offentlige rum. Installationen er baseret på ideen om at flytte et stort udsnit af en skov fra et land til et andet. I denne sammenhæng er det en skov fra Viborg, som forsøges ‘genplantet’ i centrum af Wien, på en af byens mest historiske pladser.

Sviatchenko fortæller til kunsten.nu:

“Jeg håber, at billedet af en smuk skov vil oplive beskueren med positive følelser, stimulere hukommelsen og skabe en balance i dette kraftfulde byrum. Eller få beskueren til at undre sig over den forbindelse, vi stadig har med naturen.”

Danish Wood ferniseres torsdag den 21. april.

Del artiklen

'Ukrainsk/dansk kunstner udstiller i Wiens MuseumsQuartier'

Facebook