UKK Salon: Samarbejdet mellem kunstner og kurator

UKK Salon: Samarbejdet mellem kunstner og kurator

Fra udstillingen Schizo-Archive, skabt af Arendse Krabbe, Nina Wengel, Katrine Dirckinck-Holmfeld og Mathias Kryger. Sidstnævnte står for oplægget til den første UKK-salon. Foto: Moritz Fehr, Faux Terrain Films

UKK Salon er en ny serie af arrangementer. Her sættes der fokus på en række tematikker omkring arbejdsvilkår og aktuelle tendenser indenfor arbejdet med samtidskunst.

Til den første UKK Salon fokuseres der på samarbejdet mellem kunstnere og kuratorer. UKK – Unge Kunstnere og Kunstformidlere repræsenterer som faglig organisation både kunstnere og kuratorer, og denne salon vil debattere, hvordan de to faggrupper bedst udnytter hinandens potentiale, samt hvad der karakteriserer samarbejdsprocessen.

Til arrangementet er Mathias Kryger, der både er kunstner og kurator, inviteret til at holde et oplæg om sine oplevelser med det. Krygers oplæg vil blive fulgt af Q&A og diskussion modereret af Line Ellegaard, kurator og UKK-bestyrelsesmedlem.

Salonen finder sted torsdag den 23. februar kl. 17-19 på Kontorfællesskabet Nr. 25, Henrik Rungs Gade 25, st., 2200 Nørrebro.

Kilde: UKK

UKK – Unge Kunstnere og Kunstformidlere er en uafhængig, non-profit forening, som repræsenterer unge kunstnere og kunstformidlere.

Tilmelding skal ske senest den 22 februar på majhorn@msn.com / Tlf. 26 82 87 07

Arrangementet er for UKKs medlemmer og gratis. Hvis du ikke er medlem endnu, men godt kunne tænke dig at være det, kan du melde dig til her

Del artiklen

'UKK Salon: Samarbejdet mellem kunstner og kurator'

Facebook