Ugens kunstner – Vladimir Tomic

Ugens kunstner – Vladimir Tomic

Vladimir Tomic: Remembering the Nowhere, 2016. © Vladimir Tomic

Vladimir Tomic arbejder i sin praksis kunstnerisk og dokumentarisk med film, objekter og installatorisk fotografi. Værkerne undersøger ofte, hvordan kulturelle, politiske og strukturelle ændringer påvirker vores identitet og selvforståelse. Tomics tidlige værker skildrer f.eks forskellige karakterer, såsom plejehjemsbeboeren, flygtningen eller den kulturelt klemte inuits identitet i Danmark.

Tomics værker sætter fokus på, hvad der sker med os som individer, når vores idealer ændrer sig eller helt bryder sammen. En tematik, som eksempelvis kan opleves i videoværket Pianisten (2004), der begynder med en scene, hvor en gruppe ældre mennesker sidder helt stille – som frosset i et stillbillede-scenarie – på et plejehjem.

Vladimir Tomic: The Pianist, 2004. Video still. © Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: The Pianist, 2004. Video still. © Vladimir Tomic

Stilstanden virker overvældende og langtrukken, men pludselig rejser en ældre mand sig og går frem i billedet og finder sig tilrette ved et klaver for at spille et stykke klassisk musik. Lyset bagved manden toner ud og efterlader kun mandens aldrende ansigt, mens han fortsætter med at spille og stille finder tilbage i en aflagt identitet. Et poetisk værk, der handler om identitetsforhold, men som samtidigt også aktiverer forskellige kritiske spørgsmål om, hvordan strukturelle og institutionelle forhold kan ændre sig og påvirke vores selvopfattelse og identitet. Hvordan lever man et kulturelt anstændigt liv i en sammenhæng, der kun giver en begrænset adgang til det?

Vladimir Tomic: Røde Kors, 2016. Installationsview fra udstillingen Remembering the Nowhere, Galleri Image, Aarhus. Foto: Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: Røde Kors, 2016. Installationsview fra udstillingen Remembering the Nowhere, Galleri Image, Aarhus. Foto: Vladimir Tomic

Tomics praksis behandler en aktuel og relevant problemstilling – flygtninge-identiteten. Man kunne kalde det en postmigrations-identitet, fordi værkerne ikke relaterer sig i direkte til eksempelvis et krigstraume, men snarere til de personlige konsekvenser, der følger en migrants skæbne og liv i nye kulturelle sammenhænge. Gennem materialer fra Røde Kors’ fotoarkiver, personlige VHS-bånd og bekendtes gamle fotografier komponerer Tomic forskellige værker og dokumentariske konstellationer. Materialer, fotografier og objekter flettes ind i personlige perspektiver, der fremhæver historien og virkeligheden frem for et direkte politisk budskab eller en løftet pegefinger.

Vladimir Tomic: Flotel Europa, 2015. Video still . © Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: Flotel Europa, 2015. Video still. © Vladimir Tomic

I Vladimir Tomics film Flotel Europa skildres livet om bord på et gammelt containerskib, der i starten af halvfemserne blev brugt som en midlertidig flygtningelejr midt i Christianshavns Kanal. Værket kontrasterer VHS-materiale fra tiden på Flotel Europa med en personlig fortælling om en teenagers eksperimenter med ungdomslivets mange aspekter af forelskelse, sport, druk, sex og stoffer. VHS-båndene blev brugt som kommunikationsled mellem København og det krigsramte Sarajevo og giver et unikt og personligt indblik i den hverdag og midlertidighed, der opstod på båden. Flotel Europa bliver et slags symbolsk objekt for den flydende tilstand, flygtninge ofte befinder sig i, hvor man placeres udenfor samfundet i en venteposition og uden megen indflydelse på fremtiden. Tomic fortæller i et interview, hvordan “der var noget metaforisk i, at vi var på et skib. Vi var ikke på dansk jord, ikke på fast grund. Der var en følelse af, at vi kunne flyde væk, uden at det ville påvirke noget, eller at nogen ville savne os. Vi var udenfor samfundet..[…]..Flotel Europa var et vakuum i tid og rum. En verden for sig selv. Alle drømte om et eller andet. Ventede.”

Vladimir Tomic arbejder i sin praksis med at fremhæve de menneskelige aspekter af at være kulturelt eller identitetsmæssigt klemt inde i et system eller i de stereotype fortællinger, der kan opstå omkring individet. Værkerne nuancerer vores forståelse og åbner op for fortællinger, vi måske længtes efter – hvor det abstrakte og fremmede bliver konkret, nært og direkte.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke)

Vladimir Tomic: Nowhere Kingdom, 2016. Installationsview fra gruppeudstillingen Your Danish Is Good, SixtyEight Art Institute. Foto: SixtyEight Art Institute.

Vladimir Tomic: Der findes krig, og så findes der tanker om krig, 2015. Installationsview fra udstillingen Remembering the Nowhere, Galleri Image, Aarhus. Foto: Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: History Now, 2015, GL STRAND-udstillingen Stafetten>/i>, kunstfilm, 26 min, VHS og HD video, video still af: Vladimir Tomic.
Vladimir Tomic og Ana Pavlovic: Dreamland, 2015. Video still. © Vladimir Tomic & Ana Pavlovic
Vladimir Tomic og Ana Pavlovic: Dreamland, 2015. Video still. © Vladimir Tomic & Ana Pavlovic
Vladimir Tomic: De her er fra min mor, 2015. Installationsview fra udstillingen Remembering the Nowhere, Galleri Image, Aarhus. Foto: Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: De her er fra min mor, 2015. Installationsview fra udstillingen Remembering the Nowhere, Galleri Image, Aarhus. Foto: Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: My Lost Generation, 2009. Video still. © Vladimir Tomic
Vladimir Tomic: My Lost Generation, 2009. Video still. © Vladimir Tomic

Vladimir Tomic er født i 1980 i Sarajevo, Bosnien – Hercegovina og er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 2003-2009. I dag bor og arbejder han i København.
Du kan læse mere her

Del artiklen

'Ugens kunstner - Vladimir Tomic'

Facebook