Ugens kunstner – Ulrik Heltoft

Det er et særkende hos Ulrik Heltoft, at han konstant udfordrer de kunstneriske billedmediers formåen – i rent teknisk såvel som æstetisk og konceptuel forstand.

Illusioner eller sansebedrag spiller en væsentlig rolle for Heltoft, og som gennemgående tema undersøger han fænomenet fra vidt forskellige synsvinkler – fra det perceptionspsykologiske til de optiske virkninger og effekter, der alene vedrører det kamerabaserede arbejde med loops, anamorfiske linser, forskudt kronologi og computeranimation.

Foruden et vist improvisatorisk aspekt skaber Heltoft ofte sine værker på basis af selvpålagte og mere eller mindre skjulte regelsæt. Et eksempel er hans fotografiske serie 59 Illustrations (2006-), hvis motiver er personlige, visuelle fortolkninger, der baserer sig på den franske forfatter Raymond Roussels (1877-1933) mundtlige anvisninger til de illustrationer, der figurerer i dennes bog Impressions d’Afrique fra 1932.

Selvrepræsentation og tematiske afsøgninger
Med udgangspunkt i talrige filmiske, litterære og videnskabelige referencer skaber Heltoft stemningsmættede og fortællende universer på tærsklen mellem drøm og virkelighed. Hans personlige tilstedeværelse er ofte synlig i værkproduktionen – både som fortolker af det bearbejdede emneområde og helt konkret som værkernes protagonist.

Et eksempel herpå er filmen Origin of Specimen 52v (2013), hvor Heltoft selv spiller rollen som neandertaler i en skabelsesmytologisk beretning om det geocentriske univers. En stor del af hans øvrige produktion lader sig ligeledes karakterisere som afsøgninger af historisk specifikke perioder, karakterer og gådefulde landskaber.

Illusioner og sværmerier for stillebenet
Den fortløbende fotografiske serie Voynich Botanical Studies, skabt i samarbejde med den amerikansk-filippinske kunstner Miljohn Ruperto (f. 1971), er på mange måder betegnende for Heltofts arbejdsmetode. Serien baserer sig på det rigt illustrerede Voynich-manuskript, der angiveligt stammer fra 1500-tallet, hvis oprindelse dog fortaber sig i det uvisse.

Ud over krypteret håndskrift og andre kodificerede elementer indeholder manuskriptet et utal af uidentificerbare plantegengivelser. Heltoft og Ruperto har med en nærmest naturvidenskabelig klassifikationstrang genskabt en række af disse motiver ved hjælp af computergenereret 3D-teknik, hvorefter de har overført billedsimulationerne til analogfotografi. Værkerne fremstår således med en illusionistisk og paradoksal livagtighed, der forlener dem med visse af blomster-stillebenets symbolske og mere hemmelighedsfulde karaktertræk.

Et andet sigende værk for Heltoft er videoen Kabinet, der tager udgangspunkt i Charles Dickens socialkritiske fortælling Et juleeventyr fra 1843. Igen optræder Heltoft selv i rollen som filmens protagonist, der møder sig selv i fortidig, nutidig og fremtidig skikkelse i et scenografisk og sparsomt møbleret rum med en skrivepult som eneste rekvisit.

Heltoft anvender ofte en række symboler i sine værker, fx skrivepulten, der traditionelt set inden for stilleben-genren fungerer som en påmindelse om, at boglærdommen er meningsløs set under evighedens synsvinkel. Den får i Kabinet desuden selskab af sølvmønten, der – ligeledes inden for stilleben-traditionen – symboliserer ydre tegn på magt og værdighed og advarer om rigdommens ubestandighed.

Kabinet er dog først og fremmest en drømmeskildring. Videoen træder således frem som ombytninger af tidstilstande med mangfoldige litterære og filmiske referencer, der tildeler værket kryptiske og illusionistiske betydninger.

Portfolio