Ugens kunstner – Thomas Bang

Ugens kunstner – Thomas Bang

Uden titel nr. 3, 1969 (træ, udendørs gulvtæppe, tæppefilt, sækkelærred, snor, 244 x 355 x 15 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

I mere end fem årtier har Thomas Bang skabt skulpturelle objekter og installationer, der unddrager sig enhver entydig kunsthistorisk kategorisering. Aktuelt præsenteres en række af hans værker fra 1960’erne og frem på Esbjerg Kunstmuseum.

Sin kunstuddannelse gennemførte han i USA, hvor han fra sidst i 1960’erne blev en del af det eksperimenterende kunstmiljø i New York og deltog sammen med tidens væsentligste kunstnere i en række skelsættende udstillinger, fx When Attitudes Become Form (1969).

Portrætfoto af Thomas Bang. Foto: Anders Sune Berg
Portrætfoto af Thomas Bang. Foto: Anders Sune Berg

I 1965 begyndte han at undervise og blev siden professor. Op gennem 1980’erne pendlede han over Atlanten, inden han i 1991 vendte tilbage til Danmark på permanent basis. De mange års formende ophold i USA har haft stor betydning for Bangs udvikling som kunstner og for den placering, han har fået i den danske kunsthistorie. Efter ti års kontinuerlig rejse frem og tilbage mellem to kontinenter, to kontekster og to kulturer, personificerer han på en helt unik måde også symbiosen mellem to kunstneriske traditioner.

Umiddelbart kan Bang fremstå som en kunstner, det er svært at forholde sig til. Men Bangs værker er kun vanskelige, for så vidt som de ikke bearbejder velkendte motiver eller gentager allerede kendte formsprog.

Tilmed er flere af hans værker skabt af hverdagsagtige materialer som fx plastik- og stofstrimler, modellervoks, tæppefilt, tovværk og gips. Ofte rummer de brudflader, hvor modsætninger kolliderer og vores forståelse kommer til kort.

Værkerne pirrer vores trang til at skabe mening og se årsagssammenhænge – til at skabe et før og et efter. Noget er sket, en proces har tydeligvis fundet sted, en forandring. Således giver de os mulighed for at genkende nogle betingelser og vilkår fra vores eget liv og omverden.

FS 4, 1975 (hydrostone, japanpapir, 15 x 48,5 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
FS 4, 1975 (hydrostone, japanpapir, 15 x 48,5 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

Værket FS 4 (1975) rummer et gådefuldt ‘før’. Et brud i gipscylinderen er pertentligt repareret med japanpapir som i et ubehjælpsomt forsøg på at udbedre skaden. For med dette ganske anderledes materiale både skjules og fremhæves bruddet på én gang. I lighed med Bangs øvrige arbejder fra den tid kredser dette værk således om det skrøbelige som tilstand. Og gennem sin reparations- og forandringsproces peger det på, hvordan alt og alle er underlagt tid og forandring.

Installationen Til og fra sanser og samling (1997) udtrykker også et spil mellem værkets forskellige elementer. Som et teleskop på stativ står den sorte figur klar til at modtage signaler udefra. Samtidig er den hermetisk lukket og alle synlige åbninger stoppet til.

Til og fra sanser og samling, 1997 (jern, gulvtæppe, træ, modellervoks, 168 x 395 x 165 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
Til og fra sanser og samling, 1997 (jern, gulvtæppe, træ, modellervoks, 168 x 395 x 165 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

Over for denne hemmelighedsfulde og tavse form synes den anden figur i gruppen larmende og åben. Struktur og proces er blotlagt, og vi aner straks, hvad der vil ske med de to resterende kugler på metalpladen. Uden indbyrdes kontakt opstår der en stærk spænding mellem de to figurer, der – som det er karakteristisk for Bangs værker generelt – lægger forholdet mellem forestillingsevnen, tanken og det visuelle sprog ud til vores overvejelse.

Bangs værker sender os altid ud i noget, som vi på én gang oplever som velkendt og fremmedartet. Dermed åbner de for noget, som vi ikke så før. Og således gør de os ideelt set bedre til at forstå vores omgivelser og verden.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)

Installationsfoto fra udstillingen BANG – Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling, 2016. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

Closing all openings (Ceausescu - Yellow), 2016 (læder, ovnsværte, krydsfinér, akryl og træ, 152,5 x 181 x 29,7 cm). Tilhører kunstneren. (Courtesy: Galleri KANT). Foto: Dorte Krogh
Closing all openings (Ceausescu – Yellow), 2016 (læder, ovnsværte, krydsfinér, akryl og træ, 152,5 x 181 x 29,7 cm). Tilhører kunstneren. (Courtesy: Galleri KANT). Foto: Dorte Krogh
Chain of small incidents, 2012 (krydsfinér, læder, tegnekul, maling, metal, 300 x 150 x 5 cm). Tilhører kunstneren. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
Chain of small incidents, 2012 (krydsfinér, læder, tegnekul, maling, metal, 300 x 150 x 5 cm). Tilhører kunstneren. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
Syv forsøg på at skabe passende apparatur til almindelige familier. Forsøg nr. 4, 2007 (tæppe, drejet aluminium, beklædningsgenstande, 51 x 300 x 350 cm). Tilhører kunstneren. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

Fremtidstrofæ – Ceausescu Gul, 1995 (jern, lamineret træ, stålkugler, jerntråd, papirflyvere, tyggegummi, akryl plastemaljemaling, 150 x 792 x 125 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

Kuffertobjekt III, 1987 (træ, kobber, ovnsværte, 31 x 39 x 35 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/ Torben E. Meyer
Kuffertobjekt III, 1987 (træ, kobber, ovnsværte, 31 x 39 x 35 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/ Torben E. Meyer
Overlevelsesinstrument, 1986-87 (træ, jern, gips, ovnsværte, 110 x 30 x 180 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
Overlevelsesinstrument, 1986-87 (træ, jern, gips, ovnsværte, 110 x 30 x 180 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
FV 5, 1977 (hydrostone, træ, kreosot, 18 x 61 x 45 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
FV 5, 1977 (hydrostone, træ, kreosot, 18 x 61 x 45 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
S 1, 1974 (gips, lærredsremme, 8 x 117 x 85 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
S 1, 1974 (gips, lærredsremme, 8 x 117 x 85 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
S 2, 1971 (gips, jerntråd, aluminium, 18 x 158 x 165 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
S 2, 1971 (gips, jerntråd, aluminium, 18 x 158 x 165 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
S 5, 1971 (gips, jerntråd, brændt PVC-rør, 15 x 345 x 163 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer
S 5, 1971 (gips, jerntråd, brændt PVC-rør, 15 x 345 x 163 cm). Tilhører Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Esbjerg Kunstmuseum/Torben E. Meyer

Thomas Bang er født i 1938 i København. Har en stor del af sit liv boet og arbejdet i USA. I dag bor og arbejder han i Ølstykke/København.

Uddannet ved Youngstown University 1956-57,
 University of Cincinnati 1957-58,
 Cleveland Institute of Art 1958-61,
 Yale University 1961-62, B.F.A.,
 University of Southern California, 1962-64, M.F.A.

Thomas Bang er hædret med flere legater og udmærkelser, bl.a. Thorvaldsen Medaljen, Niels Wessel Bagges Legat og Ole Haslunds Legat. Han er blevet tildelt Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legats hæderspris og er modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Se hele hans CV her

Kommentarer