Ugens kunstner – Søren Thilo Funder

Et digt fra 1889 af Alice i Eventyrlands skaber Lewis Carrol, en reference til samfundsteoretikeren Hannah Arendts hovedværk The Human Condition fra 1958 og en gruppe medvirkende fra Bruun Rasmussens auktionshus anno 2014. Alle er de – sammen med en tablet-agtig animationsfilm – komponenterne i Søren Thilo Funders videoværk The Vanishing Table fra 2014.

Funders værker er komplicerede møder mellem litterære referencer, kristisk teori, populær kultur, filmiske greb og dokumentariske bidder. Det er videofilm, der spejler samtidens politiske virkelighed i forskudte planer – sceniske opsætninger, hvor tid og sted er fortættede og diffuse.

Historien re-enacted
I værket Sal Paradise fra 2012 er omdrejningspunktet Mexico og Tlatelolco-massakren på studenter, der opponerede mod deres regering i 1968 – som også studenterbevægelser i Europa og USA gjorde det. Figuren Sal Paradise, fra den amerikanske beatforfatter Jack Kerouacs roman On the Road (1957), vækkes til live i videoværket på roadtrip i nutidens mexikanske ørkener og forstæder.

Paradise fører os tilbage til de fysiske steder, der bevidnede Tlatelolco-massakren. Her møder vi en af hovedpersonerne fra den virkelige hændelse, som genfortæller historien – Carlos Maciel Beltràn. En mand, der blev registreret som død dengang. Hvad der er virkeligt, og hvad der er fiktion, blander sig i værket – som også i de officielle rapporter, hvor dødstallet er mellem to og 300 mennesker.

Funders hovedgreb er en filmisk undersøgelse af den kollektive hukommelse. Hvordan vores historiebevidsthed er formet af vores billedmæssige genkaldelser, psykologiske spil, mediernes versionering og af fiktionen. Hans værker har audio-visuelt en gennemført høj kvalitet. De professionelle videooptagelser anvendes af Funder til at forstærke mediets forførende og poetiske fortælleteknik, som for at understrege mediets dominans over vores blik på verden.

Det filmiske greb
Det performative, re-enactments og en næsten teatralsk personinstruktion går igen i flere af Funders værker på forskellige vis. I Disastraous Dialogue fra 2011 fremfører en gruppe ægyptiske skuespillere en dialog fra tre Hollywood-katastrofefilm.

De er filmet on location i Cairo kort før forårsrevolutionen i 2011. Kontrasten mellem skuespillerne og dialogen understreger gabet mellem medierne, vores historiebevidsthed og virkeligheden.

I The Adaptation (No-thing me-lanch-oly ’bout us) fra 2014 er det en tredje krigszone, der er udgangspunktet.

En gruppe franske skuespillere i uniformer fra 2. Verdenskrig opfører den franske teoretiker og forfatter Jean-Paul Sartres roman La mort dans l’âme fra 1949 i en dekonstrueret, men stærk emotionel opsætning. Optagelserne forenes med en filmisk tur rundt i virkelighedens skyttegrave fra 1. Verdenskrig, en recitering af Satres dagbøger fra krigszonen samt kapitalismens isolering og styring af mennesket. Søren Thilo Funder forstår at arbejde politisk og poetisk gennem indoptagelsen af et helt spektre af modernitetens kunstformer såvel som internationale politiske problemstillinger.