Ugens kunstner – Peter Callesen

Peter Callesen arbejder gennemgående med eksistentielle narrativer udformet i formater som performance, skulptur, tegning eller papirklip. Motiverne og temaerne er inspireret af myter og dramaer, som vi kender dem fra eventyr, religioner og andre arketypiske fortællinger, og transformeres hos Callesen til naturstridige, absurde og skæbnesvangre situationer.

Peter Callesens kendetegn er især det hvide A4-ark. Ud af dette prosaiske materiale folder, skærer og klipper han motiver, så vi bliver forført – ikke kun af hans behændige teknik, men også af de forunderlige scenarier. Måske netop i mødet mellem det ellers så neutrale og hverdagslige materiale og værkernes narrativer, som i enkle kompositioner sætter store følelser i spil, finder vi kimen til Callesens vedkommende univers.

I Snowballs fra 2005 er det den værste af alle følelser, frygten, som Callesen har givet symbolsk form. A4-papiret er her foldet, så der er opstået en bakke. Ned ad denne ruller to hvide kugler formet af deres egen løbsbane udklippet i papiret som snekugler på en snebakke. Situationen er nervepirrende, fordi snekuglerne har retning mod et mindre hus, i sin essens et symbol på menneskelig tryghed, som står sårbart neden for bakken. Motivets enkle drama er tydeligt inspireret af spændingsscener i fiktionens verden og er et eksempel på de narrative muligheder, som Peter Callesen frembringer ud af ingenting.

Skrøbeligheden i Callesens arbejder bliver ofte i sig selv en slags allegori over selve den kunstneriske skabelsesproces, hvor kunstneren står alene om at sikre sit værks levedygtighed. Et tilbagevendende tema hos Callesen er netop tro, håb og fiasko, som han også bearbejder i sin performancepraksis. I det nærmest umulige projekt Castle fra 1999 fra Callesens tid på Goldsmiths College, bukkede den monumentale, udendørs borg af pap under for regnvejr. Callesen spillede kongen af borgen iført krone og kongedragt og skulle have udtrykt helten i dette umulige projekt. I stedet endte han som en tragikomisk figur, der forsøgte at holde sammen på sin magt symboliseret ved borgen.

I Callesens værker finder vi en underliggende romantisk tendens med fokus på melankoli, nostalgi, længsel mm. Blandt andet i The Fall fra 2008, som udtrykker en forunderlig transformationsproces, hvor et symbol på liv og skønhed føder et symbol på død og forfald. Peter Callesen har udskåret et stort træ i mandshøjt hvidt papir, som helt konkret har givet materiale til et foldet menneskeskelet, der er faldet ud af træstammen, som var stammen pludselig revnet af ælde.

I dette modsætningsfyldte billede står det drømmende og forførende mejslet ind i træets skønhed og håndværkets finessearbejde, mens skelettet er udtryk for en melankolsk erkendelse af livets uundgåelige afslutning og dermed individets ensomhed i verden.

I Kunstforeningen GL STRAND kan man året ud se et eksempel på endnu et af Peter Callesens formater, de store arkitektoniske installationer i papir. Inside Out er en 1:1 spejling af møderummet Montanasalens klassicistiske, hvidmalede træpaneler og høje sprossevinduer. Gennem lysspillet ind ad vinduerne, både de ægte og de konstruerede, hvor Callesens egne skriblerier sidder i ruderne, skabes et hammershøisk stemningsfuldt rum, hvor den mentale proces fra tanke til ord til virkelighed iscenesættes poetisk.

Portfolio