Ugens kunstner – Nina Sten-Knudsen

Ugens kunstner – Nina Sten-Knudsen

Nina Sten-Knudsen: Epilog, 2014. Foto: Anders Sune Berg

Billedserie

Udstilling

Fear, Love and Evil

10 jan 2016

Nina Sten-Knudsen

Horsens Kunstmuseum
Se kort og tider

Nina Sten-Knudsen startede sin kunstneriske karriere i slutningen af 1970’erne og tilhører den generation af unge kunstnere, der blev kendt som De Unge Vilde. Hun afsøger de helt store spørgsmål; spørgsmål om vores eksistens, om ondskab, om fortid og nutid, og om meningen med verden og med kunst. Særligt udforsker hun maleriets potentiale og berettigelse i vor moderne verden - dette i perioder, hvor maleriet om og om igen er blevet erklæret dødt og uinteressant.

Nina Sten-Knudsen. Foto: Anders Sune Berg
Nina Sten-Knudsen. Foto: Anders Sune Berg
”Hvorfor laver du egentlig det der?” spørger professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi, Sven Dalsgaard. Han henvender sig til en artig kunststuderende, der en dag i 1977 var i færd med at male en klassisk opstilling af frugter, flasker og andre genstande. Det var første dag den unge Nina Sten-Knudsen blev konfronteret med spørgsmålet om maleriets relevans.

Myter og landskabsromantik

Sven Dalsgaards spørgsmål blev for Nina Sten-Knudsen en katalysator for en periode med afsøgende kunstneriske eksperimenter, hvor blandt andet arkæologiske genstande som redskaber og våben var omdrejningspunkter.

Skulpturen Økser fra 1979 er et eksempel herpå. Værket indeholder 18 håndsmedede økser ophængt på et træstativ. Deres udformning peger tilbage på en fjern fortid som et modstykke til de sene 70’eres industrielle og teknologiske kultur.

Men Nina Sten-Knudsen er og bliver maler med stort M. Med en fastholden tro på maleriets berettigelse og betydning begyndte hun i 1980 at male igen. I første omgang hjorte, ulve, heste og ørne, og her kom en interesse for naturen og mytiske emner til overfladen.

Fra slutningen af 90’erne blev panoramiske landskabsmalerier og bybilleder Sten-Knudsens fortrunkne motiv. Det er maleriet Girl With a Knife fra 2007 et eksempel på. Her fremstår det forfinede landskab umiddelbart klassisk, men ved nærmere eftersyn er det sammensat af forskellige brudstykker og uden et overordnet perspektiv. En skildring af en fysisk virkelighed, hvor kompositionen er bygget op af mange lag og forskydninger, der fletter fortid og nutid, samt nærhed og afstand ind i hinanden.

Girl With a Knife, 2008. Foto: Anders Sune Berg
Girl With a Knife, 2008. Foto: Anders Sune Berg

Narrativ i tekst og billeder

I 2009 begyndte Nina Sten-Knudsen at arbejde med et projekt så omfattende, at det stadig den dag i dag optager kunstneren. I den periode har hun skabt i alt 130 værker, der alle indgår som elementer i en samlet fortælling.

Værkerne er forsynede med kortere og længere titler, der danner en fortløbende fortælling om en søgen efter ondskabens oprindelse. Første del af projektet kunne opleves på Nivaagaards Malerisamling og Horsens Kunstmuseum i 2010. Nu præsenteres anden og tredje del af trilogien på Horsens Kunstmuseum.

En dag jeg kom hjem, var Maldoror død. Måske var det mig der slog ham ihjel?, 2012. Foto: Anders Sune Berg
En dag jeg kom hjem, var Maldoror død. Måske var det mig der slog ham ihjel?, 2012. Foto: Anders Sune Berg

Åben konkrethed
Igennem en form for avanceret tegneserie forsøger Sten-Knudsen at udvide billedkunstens fortællende potentiale i den aktuelle udstilling Love, Fear and Evil. Ved første øjekast er denne fortælling umiddelbart aflæselig, men samtidig er den også åben og uden en decideret facitliste.

Og sådan er det ofte med Nina-Sten Knudsens værker. Betragteren forventes aldrig at have en forudindtaget viden i mødet med hendes billedsprog. Hendes værker er åbne for subjektive fortolkninger og lukker sig aldrig om sig selv.

Portfolio (* = se hele titlen i faktaboksen længst nede)

Maldoror er heroinjunkie. 'Har du lyst til at prøve?' spørger han venligt. 'Du vil aldrig opleve noget bedre'. 2012-2014. Foto: Anders Sune Berg
Maldoror er heroinjunkie. ‘Har du lyst til at prøve?’ spørger han venligt. ‘Du vil aldrig opleve noget bedre’. 2012-2014. Foto: Anders Sune Berg
'Min bedste ven i skolen gav mit navn til politiet for at slippe for selv at blive arresteret. Politimændene prøvede på alle mulige måder at få oplysninger af mig, men jeg var jo bare en dreng...'*, 2014. Foto: Anders Sune Berg
‘Min bedste ven i skolen gav mit navn til politiet for at slippe for selv at blive arresteret. Politimændene prøvede på alle mulige måder at få oplysninger af mig, men jeg var jo bare en dreng…’*, 2014. Foto: Anders Sune Berg
Jeg fandt den gamle astronom i sit bibliotek. Han begyndte med det samme at forklare: 'Det er da let nok at svare på, hvordan ondskaben opstod, The Root of Evil...*, 2014. Foto: Anders Sune Berg
Jeg fandt den gamle astronom i sit bibliotek. Han begyndte med det samme at forklare: ‘Det er da let nok at svare på, hvordan ondskaben opstod, The Root of Evil…*, 2014. Foto: Anders Sune Berg
'Jeg arbejdede på kemikaliefabrikken fra jeg var 6 år. Ejeren af fabrikken var fuldstændig ligeglad med, at rørene rustede. Da kemikalieudslippet kom, var jeg den eneste af min familie der overlevede...*, 2014. Foto: Anders Sune Berg
‘Jeg arbejdede på kemikaliefabrikken fra jeg var 6 år. Ejeren af fabrikken var fuldstændig ligeglad med, at rørene rustede. Da kemikalieudslippet kom, var jeg den eneste af min familie der overlevede…*, 2014. Foto: Anders Sune Berg
Jeg rev den tunge dør op og løb ind i bygningen. Indenfor var der mange børn, men jeg kunne ikke få øje på hende. Desperat råbte jeg: 'Hvor er min datter? Hvad laver I her?', 2014. Foto: Anders Sune Berg
Jeg rev den tunge dør op og løb ind i bygningen. Indenfor var der mange børn, men jeg kunne ikke få øje på hende. Desperat råbte jeg: ‘Hvor er min datter? Hvad laver I her?’, 2014. Foto: Anders Sune Berg
Vores tænder beregnet til planteføde begyndte at tygge halvråddent kød. Syndefaldet var ikke, da Eva tog den første bid af æblet, men da hun tog den første bid af et dødt dyr...*, 2012. Foto: Anders Sune Berg
Vores tænder beregnet til planteføde begyndte at tygge halvråddent kød. Syndefaldet var ikke, da Eva tog den første bid af æblet, men da hun tog den første bid af et dødt dyr…*, 2012. Foto: Anders Sune Berg
Politiet tog os begge med, 2012. Foto: Anders Sune Berg
Politiet tog os begge med, 2012. Foto: Anders Sune Berg
En efter en begyndte børnene at fortælle: 'Min mor fandt altid nye venner til mig. Første gang jeg var hos skolelægen, sendte de mig med det samme herhen. Jeg har ikke set min mor siden', 2012. Foto: Anders Sune Berg
En efter en begyndte børnene at fortælle: ‘Min mor fandt altid nye venner til mig. Første gang jeg var hos skolelægen, sendte de mig med det samme herhen. Jeg har ikke set min mor siden’, 2012. Foto: Anders Sune Berg
'Da du gav slip på mig i mørket, faldt jeg ned i en landsby i Congo. På den tid ejede Belgiens konge landet...*, 2012. Foto: Anders Sune Berg
‘Da du gav slip på mig i mørket, faldt jeg ned i en landsby i Congo. På den tid ejede Belgiens konge landet…*, 2012. Foto: Anders Sune Berg
Der står en lille pige i ruinerne. Det er min datter. Hun er blevet 7 år. Hun har fået den ene hånd hugget af.', 2012. Foto: Anders Sune Berg
Der står en lille pige i ruinerne. Det er min datter. Hun er blevet 7 år. Hun har fået den ene hånd hugget af.’, 2012. Foto: Anders Sune Berg
Singer in a Small French Café, 2008. Foto: Anders Sune Berg
Singer in a Small French Café, 2008. Foto: Anders Sune Berg
Raft, 2002. Foto: Jens Frederiksen
Raft, 2002. Foto: Jens Frederiksen
The Wave, 2002. Foto: Jens Frederiksen
The Wave, 2002. Foto: Jens Frederiksen
Museum, 2002. Foto: Jens Frederiksen
Museum, 2002. Foto: Jens Frederiksen
Mono Blues, 1994. Foto: Bent Ryberg
Mono Blues, 1994. Foto: Bent Ryberg
I am a Stag, 1985. Foto: Bent Ryberg
I am a Stag, 1985. Foto: Bent Ryberg
Yaibichai, 1983. Foto: Bent Ryberg
Yaibichai, 1983. Foto: Bent Ryberg
Installation PS8, 1979. Foto: Nina Sten-Knudsen
Installation PS8, 1979. Foto: Nina Sten-Knudsen
Økser, 1979. Foto: Nina Sten-Knudsen
Økser, 1979. Foto: Nina Sten-Knudsen
Colors, 1978. Super8-film, optaget som digital video, 2013. Foto: Nina Sten-Knudsen
Colors, 1978. Super8-film, optaget som digital video, 2013. Foto: Nina Sten-Knudsen

Nina Sten-Knudsen er født i 1957 i København. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1982 og i dag bor og arbejder hun i Berlin.

Udmærkelser:

Statens Kunstfonds Arbejdslegat 1983, 1985, 1999
Michelsens Legat for Tegnere 1984
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond 1985
Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdslegat 1993
Vilhelm Pachts Kunstnerlegat 1995
Kunstmaler Oluf Hartmann’s Legat 1996
Anne Marie Telmanyi, født Carl Nielsen’s Legat 2000
Eckersberg Medaillen 2000
Ole Haslunds Kunstnerfonds Legat 2011

Seneste udstillinger:

2011
Love and Fear, Horsens Kunstmuseum

2010
Love and Fear, Nivaagaardsamlingen

2008
Galleri Faurschou, København

2006
Monumental Paintings, Kunstsammlungen Chemnitz, Tyskland

2005
Gibsone Jessop Gallery, Montreal, Canada
Horsens Kunstmuseum, Denmark

2004
Sophienholm, Danmark
Galleri Faurschou

2003
Gibsone Jessop Gallery, Montreal, Canada
Randers Kunstmuseum

Aktuelt kan Nina Sten-Knudsen opleves i udstillingen Love, Fear and Evil på Horsens Kunstmuseum til 10. januar 2016.

* Værktitler:

2014
"Min bedste ven i skolen gav mit navn til politiet
for at slippe for selv at blive arresteret.
Politimændende prøvede på alle mulige måder
at få oplysninger af mig, men jeg var jo bare en dreng,
der godt kunne lide at spille guitar.
Bagefter smed de mig ud af en bil – jeg var bevidstløs,
så jeg ved ikke, hvordan jeg havnede her.”

2014
Jeg fandt den gamle astronom i sit bibliotek.
Han begyndte med det samme at forklare:
”Det er da let nok at svare på, hvordan ondskaben opstod,
The Root of Evil...
Det var under en af de store istiders begyndelse.
Vi boede oppe i træerne og levede af frugter.
Men Den Store Is bandt vandet, så tørken bredte sig,
træerne visnede, frugterne forsvandt - hvad skulle vi spise?
Der var kun de døde dyr, så vi begyndte at spise dem.

1978
"Jeg arbejdede på kemikaliefabrikken fra jeg var 6 år.
Ejeren af fabrikken var fuldstændig ligeglad med
at rørene rustede. Da kemikalieudslippet kom,
var jeg den eneste af min familie der overlevede,
derfor er jeg nødt til at bo her."

2012
Vores tænder beregnet til planteføde
begyndte at tygge halvråddent kød.
Syndefaldet var ikke,
da Eva tog den første bid af æblet,
men da hun tog den første bid af et dødt dyr.
For vi trådte ud af fødekæden,
hvor vi hørte hjemme som planteædere.
Vores hjerner voksede på en unaturlig måde;
vi blev mærkelige, skilte os ud.
Og de andre dyr begyndte at frygte os.
Og nu tænker du måske, at alt vil blive godt igen,
hvis vi bare bliver vegetarer – nej, sådan er det ikke,
skaden er sket, det er for sent,
vi er blevet endegyldigt onde.”

2012
”Da du gav slip på mig i mørket
faldt jeg ned i en landsby i Congo.
På den tid ejede Belgiens Konge landet.

Hvis folk ikke arbedede nok,
straffede man børnene."

Billedserie

Udstilling

Fear, Love and Evil

10 jan 2016

Nina Sten-Knudsen

Horsens Kunstmuseum
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens kunstner - Nina Sten-Knudsen'

Facebook