Ugens kunstner – Marianne Grønnow

Ugens kunstner – Marianne Grønnow

Marianne Grønnow: fra serien When it Falls, 2007-2009. Foto: Dorte Krogh

Billedserie

Udstilling

Abstrakte Kvinder

30 aug 2015

Else Alfelt, Marianne Grønnow

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Se kort og tider

Udstillingen Abstrakte Kvinder vises efterfølgende på Rønnebæksholm fra 13. september til 13. december 2015.

Marianne Grønnow har siden midt-halvfemserne arbejdet med kultiverede fortolkninger af naturelementer. Blomster, dugdråber og bjerge. Og lige nu krydser hun pensler med en anden stor naturelsker, afdøde maler Else Alfelt, i en udstilling på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning.

Marianne Grønnow. Foto: Lisbeth Holten
Marianne Grønnow. Foto: Lisbeth Holten
Marianne Grønnow arbejder ud fra oplevelsens og mediets præmisser – maleriets såvel som installationens og papirets. Hendes værker er sammensat i serier og antager monumental karakter, og naturmotiverne er udtrykt i et stiliseret og nøje kalkuleret formsprog, der ligger milevidt fra den naturalisme og realisme, naturskildringer sædvanligvis opererer inden for.

Abstrakt natur
Grønnows billeder skildrer den kulturgjorte natur. Hendes blomster er ornamentale og stiliserede fremfor eksakte gengivelser, og det tilføjer værkerne et element af abstraktion. Det kommer blandt andet til udtryk i serien When it Falls fra 2006-2009 (se billede ovenfor), hvori værkerne er skabt med en geometrisk akkuratesse, der er alt andet end naturlig.

Ethvert spor af landskab – og dermed stedsspecifitet – er fraværende. Baggrunden er fuldstændig abstrakt, den er et rendyrket maleri, og blomsterne svæver frit i dets rum – og er ikke forankret til jorden med stilke. For selvom naturen er Grønnows motiviske udgangspunkt, så er grunden i hendes værker abstrakt.

Nightfall, 2007. Installationsview fra udstillingen Abstrakte Kvinder, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum til 30/8 2015. Foto: Margrethe Hedemann Mølgaard
Nightfall, 2007. Installationsview fra udstillingen Abstrakte Kvinder, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum til 30/8 2015. Foto: Margrethe Hedemann Mølgaard

Gentagelse og rytme 
Grønnow arbejder både på lærred, papir og med store ruminstallationer. Værkerne er ofte graciøst orkestreret og med elementer af det feminine og sarte som eksempelvis ses i det sirlige papirklipsværk Nightfall fra 2007.

Den både florlette og monumentale installation er opbygget over gentagelsen af hundredevis af ornamentale papirsblomster, der i kraft af deres mangfoldighed ophæver idéen om en begyndelse og en slutning. Der er ikke ét tyngdepunkt eller ét kraftcenter, hvorudfra installationen kan fattes og begribes.

Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Snarere er der tale om hundredevis af centre, i form af de stiliserede blomsterbunde, der forbinder og sammenføjer de mange cirkler og ellipser, som udgør blomsterbladene. Selve idéen om ét centrum opløses på denne vis og erstattes af en vedvarende puls og rytme, der spreder sig som ringe i vandet igennem utallige blomster.

En vibrerende puls 
I Grønnows værkserie Light. Dusk. Darkness. fra 2012 er geometriske former det bærende princip. De fletter sig ind og ud af hinanden i visuelle såvel som taktile lag og danner komplekse rum og niveauforskydninger.

Med titlen peger Grønnow helt konkret på værkernes farveskala, hvor to farvenuancer er dominerende i hvert enkelt værk, udspændt mellem sort grundering og hvide rektangler og mellem transparente og graduerede lag til områder, hvor farven er tæt, uigennemsigtig og lysende klar. Til trods for deres stringente geometriske former er der en vibrerende bevægelse i dem. Som et enormt pumpeapparat, der arbejder, hamrer og udfolder sig.

Værkernes umiddelbare stringens modsvares altså. Og i kraft af den tilsyneladende bevægelse fremstår de organiske og omskiftelige som en øjebliksindfangelse, der indeholder både lys, mørke og de spektre, der ligger derimellem. Gentagelsen bliver til en puls, hvor værkkarakteren ophæves, og malerierne skaber et sted, et rum, hvor der etableres en oplevelse, der ikke vækker genklang som naturoplevelse, men som æstetisk oplevelse.

Portfolio

Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Light. Dusk. Darkness., 2012. Foto: Erling Jeppesen
Und, und in der Ferne, 2011. Fra udstillingen Historier om et sted, Rønnebæksholm. Foto: Léa Nielsen
Und, und in der Ferne, 2011. Fra udstillingen Historier om et sted, Rønnebæksholm. Foto: Léa Nielsen
When it Falls, 2007-2009. Foto: Dorte Krogh

Nightfall, 2007. Detalje fra udstillingen Abstrakte Kvinder, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum til 30/8 2015. Foto: Margrethe Hedemann Mølgaard

Marianne Therese Grønnow er født i 1962 i København. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1986-1993 og har tidligere studeret dans, teater og performance. I dag bor og arbejder hun i København.

Udvalgte udstillinger:

2012 Light. Dusk. Darkness. Galleri Lars Olsen, DK
Passage, Effearte Milano, IT
2008 Marianne Grønnow, Trapholt Museum of Art, Kolding, DK
Broken Palace, The Hall, Gl. Strand, DK
2005 The Flower Show, Akus gallery, Connecticut, US
2004 Deep Forrest. Ecstatic Ponderings, SPECTA Gallery, DK
2003 Retro, Næstved, DK.
2002 Selected Paintings and prints, Byggeriets Hus, DK
2001 Instant Seascapes, Gallery Wallner, Malmø, SE
Life in the Valley was - why not say it? - beautiful, SPECTA Gallery, DK
2000 Selected Paintings, Gisselfeld Castle, DK.
1998 Entropia’s Heartland (Universal Gothic), OVERGADEN, DK.

Grønnow er desuden repræsenteret på museer og samlinger i ind- og udland, så som Statens Museum for Kunst, Malmø Kunstmuseum, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og Det Danske Institut i Rom. Lige nu kan hendes værker opleves i udstillingen ABSTRAKTE KVINDER – Else Alfelt og Marianne Grønnow på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum frem til 30. august 2015. Derefter fortsætter udstillingen på Rønnebæksholm i efteråret 2015. Marianne Grønnow udstiller også med Wonder World på Vendsyssel Kunstmuseum frem til 10. maj 2015.

Billedserie

Udstilling

Abstrakte Kvinder

30 aug 2015

Else Alfelt, Marianne Grønnow

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Se kort og tider

Udstillingen Abstrakte Kvinder vises efterfølgende på Rønnebæksholm fra 13. september til 13. december 2015.

Del artiklen

'Ugens kunstner - Marianne Grønnow'

Facebook