Ugens kunstner – Jesper Fabricius

Ugens kunstner – Jesper Fabricius

Jesper Fabricius: Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.

Billedserie

Jesper Fabricius er tidligere blevet beskrevet som ’en avantgardistisk kunstaktivist’, hvilket synes at være en passende beskrivelse for en kunstner/kunstformidler, der ofte er et skridt foran og gang på gang gør op med normer og idealer indenfor kunstens verden.

Forlægger og redaktør
Jesper Fabricius driver forlaget Space Poetry og udgiver i fællesskab med Jesper Rasmussen og Åse Eg Jørgensen kunsttidsskriftet Pist Protta, der er viet til den nye og eksperimenterende samtidskunst, og som første gang udkom i 1981. Hver udgave fremstår som et unikt værk, og ikke to udgaver ligner hinanden, da både format, papirtype og indbinding varierer fra publikation til publikation.

Portræt af Jesper Fabricius, 2010. Foto: Hans E. Madsen
Portræt af Jesper Fabricius, 2010. Foto: Hans E. Madsen

I foråret kunne man opleve Pist Protta på festivalen for kunstbøger One Thousand Books på Charlottenborg. Redaktionen deltog med værket Vanitas Danmark, en interaktiv installation, hvor publikum kunne deltage i en spørgeskemaundersøgelse om kunstlivet. Selve installationen bestod af et bord, nogle stole, en afspærring, der markerede, at her formes køen, to store P’er og nogle skilte på væggen. Sceneriet skabte associationer til, at undersøgelsen blev udført af et formelt og officielt analysebureau. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i det næste nummer af Pist Protta.

Værkets titel, Vanitas Danmark, kan tolkes som en kommentar til den skrøbelighed og forgængelighed, der i disse år præger den kulturpolitiske dagsorden i Danmark. Begrebet ’vanitas’ bruges indenfor billedkunsten som en betegnelse for en allegorisk billedtype, der henviser til livets forkrænkelse, til forfængelighed og forgængelighed.

Jesper Fabricius: Kunsthæfte 18, 2008.
Jesper Fabricius: Kunsthæfte 18, 2008.

Kunsthæfter
De små skitseagtige kunsthæfter er nærmest et varemærke for Jesper Fabricius. Materialet består af udklip, der ofte stammer fra pornografiske magasiner, som sættes i et nyt perspektiv gennem den ændrede kontekst. Dette ses eksempelvis i Kunsthæfte 18 fra 2008, som udelukkende indeholder billeder af de kunstværker, der er en del af kulissen i pornografiske scener.

På enkelte af billederne ses et blottet bryst eller et nydelsesfyldt ansigt, hvilket giver læseren et hint om kunstværkernes oprindelige kontekst. Kunstværkerne, som tidligere blot har fungeret som ’baggrundsstøj’, fremhæves, og Fabricius sætter herved spørgsmålstegn ved kunstens funktion.

Fotografi
I øjeblikket kan man opleve et udsnit af Jesper Fabricius’ fotografiske arbejde hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel. Karakteristisk for fotografierne er, at de er fotograferet udramatisk, hverdagsagtigt og kontinuerligt. De er uprætentiøse, underspillede og præget af en vis spontanitet – tilfældige, men alligevel bevidste, hvilket ses i de stramme kompositioner. Hans motivverden kredser om landskaber og arkitektur.

Jesper Fabricius. Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.
Jesper Fabricius. Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.

Fotografierne er konceptuelle og subjektive abstraktioner, som står i kontrast til skønhedsidealet for det traditionelle fotografi – det ukonventionelle, atypiske og grænsesøgende har generelt en særlig plads hos Jesper Fabricius.

Portfolio

Jesper Fabricius: Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.
Jesper Fabricius: Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.
Jesper Fabricius: Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.
Jesper Fabricius: Sideløbende praksis, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, 2016.
Pist Protta: Vanitas Danmark, 2016. Foto: Jesper Fabricius & Åse Eg Jørgensen

Jesper Fabricius: Collage, 2015.
Jesper Fabricius: Collage, 2015.
Jesper Fabricius: Akvarel på bogside, 2015.
Jesper Fabricius: Akvarel på bogside, 2015.
Jesper Fabricius: Kunsthæfte 18, 2008.
Jesper Fabricius: Kunsthæfte 18, 2008.

Jesper Fabricius er født i 1957 i Rudkøbing. I dag bor og arbejder han i København.

Uddannet fra Den Danske Filmskoles klippelinje i årene 1987-91.

Læs mere her

Billedserie

Del artiklen

'Ugens kunstner – Jesper Fabricius'

Facebook