Til udstillingen er udgivet et illustreret katalog med tekst af bl.a. Henrik Wivel, Lene Burkard, Lisbeth Bonde og Jesper Christiansen selv.
Go back kan desuden ses på Holstebro Museum i 2014.
På trods af billedernes forenklede motivkreds fremstår Jesper Christiansens værker konceptuelt komplekse. De stiller konstant beskueren overfor en række visuelle udfordringer, som problematiserer forholdet mellem rum og flade. Netop nu er han aktuel med stor retrospektiv udstilling på Brandts.
Jesper Christiansens har i sine malerier i over 30 år beskæftiget sig med det mennesketomme rum i sine ofte meget store værker. Alt fra vægge, møbler, interiører til husplaner, planter og ord er blevet behandlet i et meget stort antal malerier, tegninger og plakater.
Jesper Christiansen arbejder ofte i serier, som i en kortere eller længere periode beskæftiger sig med et særligt motiv eller emnekreds.
Serierne spænder bredt fra en serie store monumentale oliemalerier fra midten af firserne, som forestiller mure, til en række billeder fra 2012, som forestiller victorianske interiører.
Murmalerierne beskæftiger sig på en gang med det rumlige og det flademæssige. Dette tema har Christiansen stort set holdt fast i hele vejen op til i dag.
I Christiansens seneste malerier (som stadig er store) kredser han om den engelske forfatter Virginia Woolfs roman To the Lighthouse.
I romanen blandes flere forskellige tids- og fortællemæssige planer sammen, som Jesper Christiansen reflekterer over i et stærkt malerisk ikonografisk billedsprog.
Formel i en ekspressiv tid
Jesper Christiansen er en ener i dansk billedkunst.
Vokset op sammen med generationen af vilde malere var han fra starten langt mere optaget af maleriets formelle problematikker end af det gestikulerende ekspressive maleri, som ellers var fremherskende fra 1980-1990.
De første af Christiansens værker tager således afsæt i den amerikanske, minimalistiske tradition, som man f.eks kan se i hans stolemalerier fra 1988-1992.
På trods af billedernes forenklede motivkreds fremstår de konceptuelt komplekse. De stiller derfor konstant beskueren overfor en række visuelle udfordringer, som problematiserer forholdet mellem rum og flade.
Læs også:
Jesper Christiansen i clinch med stilleben – Interview
Byer af ord
Da Christiansen i starten af 90´erne forlader de hvide minimalistiske stole og vægmalerier, er det for at give plads til en stor serie Ord-malerier, som viser ´byskaber´ set fra luften. Ord bliver placeret oven på en række perspektiviske firkanter i et langt mere koloristisk billedsprog.
Ordene er valgt ud fra, at de kan forstås på mange sprog (hangar, mono, revolver, visit etc), og de kan i hvert enkelt maleri angive et emne, en problematik. F.eks kan et maleri handle om lyd og akkustik – revolver, Farenelli, opera, ambulance (lydlige ting), og Van Gogh (som skar sit øre af).
Efter arbejdet med ord-malerierne flyttes fokus fra ord til planter, og senere fra planter til drivhuse, samt fra drivhuse til vinduer.
Christiansen arbejder sig på den måde tværs gennem en række traditionelle maleriske og kunsthistoriske genrer, mens han konstant undersøger dem og sætter dem på en ny formel.
Eksempelvis bliver plante- eller blomstermalerierne ikke til en serie af romantiske og smukke billeder, men nærmest til en minimalistisk, monumental tour-de force med hvide ´flade´ planter og et forholdvis frit og improviseret penselsprog på kæmpe lærreder.
Læs også:
Landskabsmeditationer – Anmeldelse af Jesper Christiansen: En forårsudstilling
Grundplaner
Fra 2005 og frem tager værkerne endnu en markant drejning med udstillingen Pæne malerier. Udstillingen består af en række farverige store malerier, som alle benytter sig af grundplaner af forskellige huse.
Det kan være kunstnerens eget hus, men det kan også være Matisses lejlighed i Nice, den amerikanske komponist Morton Feldmanns lydstudie i New York eller Johannes Larsens hus i Kerteminde.
Fælles for dem alle er, at der på grundplanerne er placeret objekter, møbler, planter etc. fra den enkelte kunstners hus.
Christiansen benyttede sig også af grundplaner, da han i perioden 2009-2010 malede et stort Verdenskort på væggen i Kronprinsens Vestibule i Frederiks d. 8´s palæ. Alle lande i verden var bygget op af grundplanen af palæet.
I de seneste år er grundplanerne forsvundet, og Jesper Christiansen har prøvet kræfter med store landskabsbilleder.
Disse landskabsbilleder er senere blevet udvidet med en række malerier, som har benyttet sig af forskellige skønlitterære forfatterskaber. Eksempelvis Marcel Proust og Virginia Woolf, men også filminstruktører som Andrej Tarkovsky og Jaques Tati er blevet benyttet som maleriske udgangspunkter og inspirationer.
Læs også:
God sort hvekselvirkning – Anmeldelse af Jesper Christiansens retrospektive udstilling Go back
Portofolio
Jesper Christiansen (1955) bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Det Kondelige Danske Kunstakademi 1981-1988 hos professorerne Hein Heinsen og Albert Mertz, og har fra 2002 og til 2008 selv været professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Han har haft soloudstillinger på bl.a. Glyptoteket, Trapholt og Bormholms Kunstmuseum, samt DCA Gallery i New York og Richard Hainzmann Museum i Niebüll, Tyskland.
Jesper Christiansens værker indgår i samlingerne hos bl.a. Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, Ny Carlsbergfondet, Aros Aarhus Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst i Oslo og Kunsthalle zu Kiel, Tyskland.
Han modtog i 2009 Den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond og i 1999 Eckersberg Medaillen.
Jesper Christiansen er tilknyttet Galerie Mikael Andersen i København og Galerie MøllerWitt i Århus.
Videre læsning:
Tinnitus Light, Kunsthalle zu Kiel 2000
Time Passes for Virginia Woolf, Galerie Mikael Andersen 2012
Go Back, Brandts 2013
Til udstillingen er udgivet et illustreret katalog med tekst af bl.a. Henrik Wivel, Lene Burkard, Lisbeth Bonde og Jesper Christiansen selv.
Go back kan desuden ses på Holstebro Museum i 2014.
