Ugens kunstner – Jacob Stangerup

Musselmalede tallerkner, kæresten, barnet og en faunskulptur i Ørstedsparken blander sig med referencer til kunsthistoriske koryfæer i Jacob Stangerups tegnede universer. Sammenblandingerne virker både særegne og selvfølgelige. De er inspireret af surrealisternes cadavre exquis (fr. det udsøgte lig) – en kollektiv skabelsesproces, hvor tekster, tegninger eller collager blev sat sammen efter tilfældighedsprincipper for at undvige fornuftens censur.

Stangerup er dog ingen kollektivist. Han arbejder alene og langsommeligt. Den aktuelle soloudstilling på Nivaagaard består udelukkende af kultegninger. En vanskelig disciplin, når målet hedder præcision. Støvet lægger sig ovenpå papiret, uden rigtig at trænge ned. Det tog ham for eksempel seks måneder at lave værket Corpo Squisito, hvilket betyder ‘udsøgt legeme’ på italiensk.

Del og helhed
Selvom tegning er Stangerups foretrukne medie i dag, har skulpturen været hans afsæt. Og på en måde tegner han, som han modellerer: små stykker, sat sammen til en helhed lidt efter lidt.

Gennem fire år (1996-2000) boede han hos billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen i Pietrasanta i Italien. Omgivet af støberier og marmorbrud. En uddannelse i gængs forstand var Italiensopholdet ikke. Stangerup er autodidakt, men betragter man hans oeuvre bliver det klart, at han er uhyre traditionsbevidst. Tegningerne fremstår som ‘samtaler’ med udvalgte kunstnere, fx Matthias Grünewald, Marcel Duchamp, Al Taylor. Her foregår på én gang nogle alvorlige snakke og legende eksperimenter. Elementer fra hans eget fysiske nærmiljø føjes til genfortolkninger af deres værker.

Fotografiske skitser
Stangerups tegnestil kan minde om fotorealismen, som vi fx kender den fra Gerhard Richter, der maler med udgangspunkt i eksisterende fotografisk materiale og imiterer fotomediets realisme. Stangerup tegner med en lignende detaljerigdom og anvender ofte fotografier som forlæg eller skitser.

De forhåndenværende søms princip
Triptykonet Corpo squisito er endnu et eksempel på Stangerups koncept med at anvende objekter og materialer, som er umiddelbart indenfor rækkevidde.

De tre skeletagtige bronzeskulpturer lavede han for omkring 15 år siden. I virkeligheden er de vældig små, men i det nye værk skaleret op i legemsstørrelse og forvandlet til monumentale tegninger, der samtidig parafraserer Francis Bacons trefløjede maleri Three Studies for Figures at the Base of a Crucifixion. Et privat barndomsfoto fra en parisisk lejlighed har dannet grundlag for interiørets udformning.

På sin første soloudstilling i 2005 benyttede Stangerup ligeledes det ikoniske værk, som skabelon for triptykonet, Other studies, hvor tre hjemmegjorte skulpturer, konstrueret af tøj, sengelinned osv. er tegnet møjsommeligt med kridt og kul. Verdenskunst hentes ind i intimsfæren og blandes med den. Sådan er det fortsat.

Portfolio