Ugens Kunstner – Ellen Hyllemose

Ellen Hyllemose arbejder i spændingsfeltet mellem maleri, skulptur og objekt. Hendes værker forholder sig ofte til det sted de er placeret, og forholdet mellem flade og rum er ofte en aktiv del af værkerne. Som når malerierne vokser ud af hjørnerne, og indtager rummet, eller bemalede bagsider af malerier sender farve tilbage på væggen.

Skulpturerne kan have en fysisk forankring i væg eller gulv eller en visuel reference til det, som forgår på væggen. Opmærksomheden henledes på både den overordnede installering af værkerne og på de enkelte værker – selv på det, vi ikke almindeligvis bemærker. Det kan være værkernes enkelte bestanddele – materialerne, eller det kan være rummenes forløb og fysik.

Ellen Hyllemose arbejder med materialer som lycrastof, MDF-plader, masonit, spånplade, el-ledninger og snor – materialer, som understreger pointen med at opdage det oversete og fastholde det hverdagsagtige som det essentielle. Også det skjulte og antydningen er et gennemgående træk i hendes værker, som når maleri på spånplade er dækket af lycra, så motivet kun anes bag stoffet.

De store skulpturer er ofte fyldt med bobleplast, bøjet masonit, aflagt tøj og det forhåndenværende. Det giver skulpturerne en umiddelbarhed i deres konkrete form, men også et lag af historie, som igen er skjult.

Indpakket landskab
Ellen Hyllemoses aktuelle udstilling LANDSKAB – ind i landskabet, bag væggen, under græsset er et godt eksempel på Ellen Hyllemoses arbejde.
Netop landskabet er et af hendes væsentligste omdrejningspunkter, som igennem udstillingen antager flere forskellige former. Det er det dyrkede, kultiverede landskab, det, som er berørt af mennesker, som optager Hyllemose – pløjemarker, parker og det hjemlige landskab, som det tager sig ud hjemme i stuen.

Beskueren guides igennem udstillingen af en række større skulpturer, som alle består af lycra med applikerede landskaber (applikationer, som minder om marker, vandhuller, bakker eller træer). Fyldet anes gennem stoffet, således at sanserne vækkes, og værkerne også bliver mere direkte kropslige.

I malerierne antydes steder og typer af landskab i en række abstrakte landskaber, som minder om både dyrket landskab, parker og hjemlige planter. Nogle er næsten skjulte, idet farven kun anes, men bliver tydeligere, når man bevæger sig i forhold til fladen.

Som med skulpturernes fyld er der altså mere at opdage i det ´skjulte´ motiv. Dette gælder ligeledes i værkerne En anden slags natur, en serie af små skulpturer, der står som potteplanter på støbte beton-fødder.

Her er en række hverdagsting som tøj, stofrester, en ske, en avis gemt i små ´klumper´ af stof, som sidder på et rør. En anden slags natur – den fra det hjemlige landskab.

Portfolio: