Spildte talenter i flot udstilling

Fotografen og kunstneren Thomas Ryming – også kendt som Tomace – står bag genfortolkningen af kendissernes liv på udstillingen, som netop nu er aktuel på Galerie Wolfsen i Aalborg.

Spildte talenter
Ideen bag det ambitiøse projekt er at portrættere de kendte, som de personer, de kunne være blevet, havde de taget andre valg i livet. Fotografierne er inspireret af interviews, som Thomas Ryming og hans medsammensvorne, digteren Keith Lohse, har udført med de i alt 30 medvirkende kendisser.

Det er blandt andre Marco Evaristti, Bent Fabricius Bjerre, Bjarke Engels, Paprika Steen, Mikael Bertelsen, Simon Kvamm, Pernille Rosendahl og Nik og Jay

Kendis-faktoren
Umiddelbart tænker man, hvordan sådanne billeder kan være vedkommende for os ikke-kendte? Er pointen, at man skal være kendt, for ikke at have spildt sine talenter, som udstillingens titel ironisk synes at hentyde? Og hvad mere kan man få ud af at se disse fotografier af kendte mennesker, som man ikke kan få ved at tage et kig i de kulørte blade?

Et besøg på udstillingen viser dog, at de redigerede fotografier tilbyder meget mere dybde end som så, for selvom historierne på billederne er fiktive, er stemningen i den grad realistisk.

Uhyggelige universer
Scenarierne spiller alle på dystre – tangerende til uhyggelige – undertoner, og det ene Tim Burton inspirerede univers overtager det næste. Den enorme detaljerigdom, som er gennemgående i serien, gør fotografierne meget dragende, og de mange betydningslag, historierne omkring de portrætterede indbefatter, pirrer i høj grad ens nysgerrighed.

Et eksempel er et portræt af en afdanket Anders Breinholt med titlen: For de svarer ik’ igen. Journalisten er siddende i en mørk stue foran en række skræmmende porcelænsdukker med en dæmon-lignende figur, krybende op under stolen.

Det er såmænd Jens Vejmand
Keith Lohse, der også har skrevet tekster til bogen bag projektet, åbnede den 5. februar udstillingen med et digt om Jeppe Aakjærs ’Jens Vejmand’, som han personligt gerne havde set som en af karaktererne i udstillingen.

I en strofe sagde Keith: ”Stenen i din sko bliver stenen på din grav”. Og netop denne strofe må siges, at være meget sigende for udstillingens samlede budskab.

Tag stenen ud af skoen
Det kan være til stort besvær at tage en sten ud af skoen, men gør man det ikke, vil den forblive et irritationsmoment. Og på samme måde gælder det med de valg, man tager i livet, som kan være mere eller mindre svære.

Klart står det dog, at forfølger man ikke sine drømme, kan man ende som på portrættet af en barfodet Mikael Bertelsen med titlen: Newtons Vugge i rollen som uinspireret kontorarbejder. Kontoret er tomt og gråt, og alt er naglet fast eller låst.

Tomace har bestemt ikke spildt sine fotografiske eller kunstneriske talenter i denne gennemførte udstilling. Med de kuriøse universer som fællesnævner formår han, at få tilført en hel anden dimension og dybde til de kendisser, som billedbladene ellers ofte portrætterer på overfladisk vis.

Samtidig giver udstillingen, som vist, også lommefilosofisk stof til eftertanke. For skulle man selv være gået til venstre?