Det skal du se! uge 36

Det skal du se! uge 36

Rasmus Albertsen: Under mit Ansigt, på udstillingen [UDEN TITEL 16], Kunsthal NORD, 2016. Pressefoto

Kunsthal NORD
10 sep – 23 okt  [UDEN TITEL 16]
En udstilling med nye værker skabt af otte, yngre talentfulde billedkunstnere, der alle er uddannet fra et anerkendt kunstakademi. De er nøje udvalgt og inviteret til at producere værker, der enten er skabt til, eller tænkt ind i, Kunsthals NORDS rammer.
Fernisering lørdag 10 september kl 13-15

Horsens Kunstmuseum
10 sep – 27 nov  STAY II
STAY er et udstillingsprojekt, der er skabt i samarbejde mellem Det Kongelige Danske Kunstakademi, Horsens Kunstmuseum, Fængslet og Fængselsmuseet. Her præsenterer 14 studerende fra billedhuggerskolen stedsspecifikke værker, der på hver sin måde forholder sig til Fængslet – både som lokalitet og som historisk ramme.
Fernisering lørdag 10 september kl 13

Kunstmuseet – VejleMuseerne
11 sep – 8 jan 2017  Kampråb & Poesi
1970’erne rykker ind på Kunstmuseet i Vejle med en stor særudstilling, der sætter politisk kunst og ideologisk aktivisme i perspektiv til i dag, hvor den politiske magt ofte overskygger ideologierne. Her møder det legendariske danske kunstnerkollektiv Røde Mor for første gang den tyske grafikgruppe Werkstatt Rixdorfer Drucke.
Fernisering lørdag 10 september kl 14-17

George Kurian: The Crossing (2015) er blandt et af værkerne, der fra denne uge bliver vist i SMK's CAMP-udstillingsrække. Pressefoto
George Kurian: The Crossing (2015) er blandt et af værkerne, der fra denne uge bliver vist i SMK’s CAMP-udstillingsrække. Pressefoto

SMK – Statens Museum for Kunst
10 sep – 6 nov  Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger på SMK
Flugt, grænsekrydsning og asylpolitik er temaer, som denne tre-i-en-udstilling sætter fokus på. Udstillingerne er kurateret af CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst, der er Skandinaviens eneste udstillingssted for migrationsfokuseret kunst, beliggende i Trampolinhuset, et medborgerhus for flygtninge og asylansøgere i Københavns Nordvest-kvarter.
Fernisering fredag 9 september kl 16-23

CAMP (Center for Migrationspolitisk Kunst)
9 sep – 16 dec  Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring
Også CAMP selv åbner udstilling samme aften. Hvert år udvises hundredetusindvis af afviste asylansøgere samt irregulære og udokumenterede migranter med tvang fra det land, de har migreret til, og sendes tilbage til deres oprindelsesland mod deres vilje. CAMP har inviteret kunstnerne Ghazel (Iran/Frankrig) og Daniela Ortiz (Peru/Spanien) samt det kunstnerdrevne medielaboratorium Studio Revolt (Cambodja, USA, Japan) til at undersøge dette spørgsmål.
Fernisering fredag 9 september kl 16-23 (bus kører mellem CAMP og SMK)

Den Frie Udstillingsbygning
10 sep – 6 nov  Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatudstilling
I alle lige år uddeles priserne til danske billedhuggere, som en særlig anerkendelse af deres kunstneriske virke, og som en opmuntring og hjælp til den enkelte kunstners fremtidige arbejde. Dette års tre prisvindere afsløres ved prisoverrækkelsen og ferniseringen fredag og kan herefter opleves i udstillingen i Den Frie Udstillingsbygning.
Prisoverrækkelse og fernisering fredag 9 september kl 17-20

Sydhavn Station
10 sep – 9 okt  Double Fantasy: Christian Schmidt-Rasmussen og Sonja Lillebæk Christensen + Louise Sparre: Fragments
Christian og Sonja er gift og bosiddende i Sydhavnen. De går dagligt morgentur med hunden Plet på Sydhavnstippen; gåture, hvor der diskuteres kunst, omgivelsernes forvandling og verden i al bred almindelighed – samtaler, de nu fabulerer over i en række værker. Samtidig præsenterer Aarhus-baserede Louise Sparre sit værk Fragments – en tæt komprimeret kollage af hudfragmenter printet på presenning – der er en del af Fiskerkone-udstillingsrækken.
Fernisering for begge udstillinger fredag 9 september kl 17-21

Danske Grafikeres Hus
9 sep – 1 okt  Karl Isakson: Resonans
Glem alt om den svensk-danske modernistiske maler, denne svenske Karl Isakson er født i 1983 og tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015. Han åbner udstilling i Danske Grafikeres Hus fredag med blandt andre disse ord i pressemeddelelsen:

“Sheets of glass, placed on top of each other in stacks. Glass like paper, sheets like sheets og paper in a

book”.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 36'

Facebook