Selvets tusmørke

Der er tusmørke på Overgaden. Den ene væg, der normaltbestår af store vinduer med udsigt til kanalen og Christianshavns torv, erdækket af et kæmpe, hvidt gardin. I det man træder ind i lokalet, startermotorerne, og mørkets tavshed brydes af 16mm-projektorens karakteristiskesmæld. 3 stk. brager af sted med hver deres sort-hvid film. Grynede, hakkede;mystiske.

Parallelle dimensioner
“Det her værk hedder: Mary Rose – A Play In Three Acts,” forklarer Wittrup i kor medmaskinernes insisterende summen.

“Titlen er fra skuespillet Mary Rose, hvor en ung kvinde forsvinder ind i en parallel-verden i21 dage og kommer tilbage igen. Senere forsvinder hun så i over 20 år og kommertilbage igen uden at være ældet og uden at kunne huske noget som helst. Stykketforegår i Skotland på øgruppen Hebriderne, der længe har været indhyllet isagn, myter og mystik, og man hører aldrig, hvad der faktisk skete – på denanden side.”

Siden de første fortællinger fra Hebriderne har tematikkenværet mystiske forsvindinger og parallelle dimensioner. Både skuespillet Mary Rose, talrige myter og sagn og enBBC dokumentar har beskrevet det øde landskab, men ingen af de mangefortællinger bærer beskrivelser fra ‘det andet sted’.

“Altså, stykket handler faktisk om et paralleltunivers,” forklarer Witrup videre, “men det kan man kun få øje påindirekte; gennem nogle af de ting, der sker efterfølgende – ‘på denne herside’, om man vil.”

Tingenes stemme
Udstillingens titel, TheVoice Of Things, er inspireret af en digtsamling af franskmanden FrancisPonge ved samme navn. Kamerarene snurrer filmene fremad, skoene klikker hen adgulvet, skeen klirrer rundt i glasset. Hos Ponge projekterer tingene selvmening ind i verden; de har deres eget hemmelige sprog.

“Jeg fik ved et tilfælde fat i en bog om grafologi, derbeskæftiger sig med betydningen af en håndskrifts udformning. Der er billederaf forskellige forfatteres håndskrift, og bogen handler ikke om indholdet af det, de har skrevet, denhandler om tegnene; det er ikke det, der står, men den måde det ser ud på, der betyder noget. Og detkan man måske sige, at de her værker griber efter.”

Løgnens skaberkraft
I det tilstødende lokale, står et tykt reb ret op i luften.Der er mørkt. Kun enkelte, dæmpede og meget præcise morgengule spots bryder denunderlige tavshed, der omfavner hele udstillingen. De gule lys føreropmærksomheden rundt; først hen på det umulige reb, der stritter, så videre tilen stak gammeldags trykte avissider og en mørnet bog, der hænger på væggen.

“Udgangspunktet er en avisartikel, der blev skrevet i1890 af en amerikansk journalist. Han blev sendt til Indien af sin redaktør forat skrive om Indiens mystisk, og så fandt han på en historie, som var løgn.’It’s only hypnotism’ hedder artiklen, og den beskriver et trick, hvor en mandkaster et reb op i luften. Rebet stivner, og en anden mand kommer løbende,kravler op ad rebet og forsvinder,” fortæller Wittrup med et drilsk smil.

“Historien var løgn fra ende til anden, men blevpubliceret som gode vare og fik enorm omtale. Da vesterlændinge så siden togtil Indien og ville se tricket, fandtes det ikke.

Der gik dog kun kort tid førtricket pludselig opstod, og efterspørgslen kunne stilles. Så det er enillusion, der bliver til virkelighed, som handler om en illusion,” sigerWittrup og går dybere ind i mørket.

Personlighedensfarver
Han standser ved udstillingens bagvæg. En serie af 8 smårammer er hængt stramt på væggen i det dunkle rum, og hver ramme er sagteoplyst. De små belyste kasser indeholder en serie af farvede kort, der harværet brugt til at foretage en personlighedstest baseret på farvevalg.

“Man valgte kortene i en bestemt rækkefølge, og såkunne man bagefter vende kortene om, og læse sin personlighed op – det duedeselvfølgelig overhovedet ikke. Men ideen om, at du via farver kan se dinpersonlighed…” Wittrup ser eftertænksomt frem for sig:

“Kortene ligger i sproget. Man siger: ‘læg kortene påbordet’, ‘korthuset braste sammen’ eller ‘det lå i kortene’. ‘Kortene’ er ensproglig ting, som reflekterer ens psyke og sind. Så via kortene er detsproglige i forhold til psyken kommet ned i en meget konkret form ligepludselig.”

Værkernes vejkort
En evindelig skumring samler konstruktivistiske narrativer,optiske illusioner, skotsk ø-mystik og psykologiske kabaler, en skumring der kunbrydes af enkelte sarte spots og værkernes iboende lys.

“I virkeligheden er det ret intuitivt lavet. Jeg harbare fulgt efter en masse ting, der har interesseret mig, og så er det kommettil at se sådan her ud. Jeg har ikke ‘regnet den ud’ først. Altså jeg har lavetresearch, men det startede bare af sig selv og udviklede sig derfra.”