‘Rigtig’ dårlig kunst

‘Rigtig’ dårlig kunst

Kristoffer Akselbo: Pisa, 2008, (Foto: IMO-projects)

Vis billedserie

WORNG

16 apr 2011 22 maj 2011

Nicolas Robbio, Torben Ribe, Bertrand Planes, Pind, Marie Kølbæk Iversen, Rasmus Høj Mygind, Taskeshi Murata, André Komatsu, Ferdinand Ahm Krag, David Horvitz, Goodiepal, Kristoffer Akselbo

IMO
Se kort og tider

WORNG er kurateret af Toke Lykkeberg og Julia Rodrigues.

Der er noget rivende galt hos IMO-projects for tiden. Udstillingen WORNG er en virkelig dårlig udstilling, uden indhold og overblik. Men det er altså meningen, og således er den helt rigtigt forkert på den.

Det forkerte som mulighed
”There might be only one way of being right, butvarious ways of being wrong” står der i pressemeddelelsen til udstillingenWORNG, som er slang for ”wrong”.

Kunsten kan i sin mangfoldighed være ”rigtig” påmange måder, ofte med det resultat, at kunsten bliver en undskyldning for demest ligegyldige udstillinger, hvor alt er relativt. Kunstscenen fårberøringsangst og ingen gider at tage stilling til, hvad de ser.

God stemning til ferniseringen. (Foto: IMO-projects)
God stemning til ferniseringen. (Foto: IMO-projects)
WORNG prøver ikke at være ”rigtig på den”, men bugneraf fejl og mangler og påråber sig muligheden for at nå til det punkt, hvor detforkerte er den eneste mulighed.

Investér i Goodiepal
Der er godstemning på den milde ferniseringsaften og Goodiepal er en integreret del afden. Han skaber skæve lydkompositioner på sit elorgel og sælger lp’er tilspotpris. For 169,50 eller 12,50 danske kroner kan man erhverve sig en plade, somer sponsoreret af en finsk irer i reklamebranchen.

I pladerne ligger derpengesedler, lavet i samarbejde med danske romaer, en blankotjek til Goodiepalskonto eller en kopi af hans hævekort. Goodiepal yder nemlig gratis studiehjælptil den danske ungdom for tiden, og i følge rygtet, er der mange, der har hævet fra kontoen, hvor der oprindeligt stod 200.000 kroner.

Play back lecture
Goodiepalstilstedeværelse i lokalet er ikke til at komme udenom eller for den sags skyld,blive klog på. Derfor er han den helt rigtige til at skabe en form forsamlingspunkt i en udstillingen som kultiverer ‘det forkerte’.

Goodiepals Playback lecture fungerer under det her tag, fordi den udlever kunstinstitutionensmantra om, at alt kan være kunst i dag. Og Goodiepal personificerer despørgsmål, der rejser sig i mellemrummet mellem kunsten og noget andet.

Installationsview: Goodiepal: Play Back Lecture, 2011. (Foto: IMO-projects)
Installationsview: Goodiepal: Play Back Lecture, 2011. (Foto: IMO-projects)

Om hansværk er en koncert, en hjælpeorganisation, et pladeselskab eller kunst er etfedt.

Et dumt monster
MonsterMovie af Takeshi Murata er sammensat af ødelagte filer,som er klippet sammen til en fire minutter lang film, hvor et abelignendemonster skiftevis toner frem på skærmen i et farveorgie af pixeleredebilledfiler.

Filmen er med vilje dårligt produceret og der er intet narrativeller nogen handling, som holder én beskæftiget.

Takeshi Murata: Monster Movie, video still, 2005, courtesy of Ratio 3, San Francisco. (Pressefoto)
Takeshi Murata: Monster Movie, video still, 2005, courtesy of Ratio 3, San Francisco. (Pressefoto)
Installationview: Monster Movie og I baggrunden anes David Horvitz' værk Public Access fra 2011. (Foto: IMO-projects)
Installationview: Monster Movie og I baggrunden anes David Horvitz’ værk Public Access fra 2011. (Foto: IMO-projects)

Sammen med den buldrendeunderlægningsmusik er Monster Movie uudholdelig at se på i længere tid, ikkefordi den er dårlig produceret, men fordi den ikke vil noget som helst, ud overat referere til sin egen ligegyldighed.

Skævt tårn hænger skævt
KristofferAkselbo har bidraget med et fotografi af det skæve tårn i Pisa – der hængerskævt. Ved næste øjekast skifter billedet til opret position og snyder dermed voresnaturlige sanseapparat. Vi griner lidt.

Værket viser, hvad der sker, når kunstenbliver en tom gimmick uden noget teoretisk afsæt og synes at spørge: kan vivirkelig ikke forvente mere af kunsten?

Underværket ligger en række kopierede tekster med titlen “Replikatorene”, som er skrevetaf forfatteren Ferdinand Ahm Krag og kopieret af kunstneren Marie KølbækIversen, som også er repræsenteret på udstillingen.

Teksten handler om, hvordanden biologiske evolution er baseret på fejl, udløst af udbredelsen af kopier.Man kan nærlæse sig frem til svaret, hvis man kaster sig over den ti siderlange tekst. Det er der ikke mange der gør den fredag. Til forskelfra Kristoffer Akselbos værk er dette komprimeret teori, der er sat ind ien luftig konceptuel ramme.

Umuligt projekt
Efter entur rundt i udstillingen er ens sædvanlige kunstneriske analyseapparatgevaldigt udfordret, for hvordan kan man kritisere en udstilling, derinsisterer på at sætte sig på tværs af alle kunstinstitutionelle konventioner?

Som der står i pressemeddelelsen: ”The artists here do not just embracefailure, they also cultivate it”.

Installationview: WORNG. (Foto: IMO-projects)
Installationview: WORNG. (Foto: IMO-projects)

Værkerne taler ikke sammen, der er ingen titler eller labelseller nogen gennemgående rød tråd. Derfor virker hvert værk selvrefererende ognavlebeskuende. 

Vellykkede fejlskud
Taget sinpræmis i betragtning, er WORNG en virkelig vellykket udstilling, fordi denudstiller kunstscenens bagside og tabuer, ved at udstille værker som insistererpå at være dårlige. Mange af værkerne udfordrer ens analyseapparat og kan sessom en latterliggørelse af kunstscenens æstetiske eller konceptuelle mantraer.

IWORNG taler værkerne ikke udover sig selv, de spiller ikke bolden op eller insistererpå interaktion. De står bare og glor ligegyldigt og spørgende tilbage på én.

Goodiepal Playback Lectures:

11. maj: 15:30
12. maj: 15:30
13. maj: 15:30
14. maj: 13:30
17. maj: 15:30
18. maj: 15:30
19. maj: 15:30

Kommentarer