Performance ved en skillevej

Performance ved en skillevej

Den britiske performancekunstner Robin Deacon under et af forårets Samtalekøkkener. (Foto: Samtalekøkkenet)

Billedserie

Debat

Performance nu!

18 sep 2011 18 sep 2011

Kingimars, Stuart Lynch, Jette Hye Jin Mortensen, Bjørn Nørgaard, Camilla Jalving, Henrik Vestergaard, Monna Dithmer

Art Copenhagen
Se kort og tider

Performance er ved at fylde godt i det danske kunstlandskab, imens fagligheden og kritikken omkring kunstformen er nærmest usynlig. Det er på høje tid, at vi tager performancekunsten alvorligt. Men hvad vil det sige?

2010 var et århvor performance trådte ind på den danske kunstscene, og dét tilsyneladendeikke for at forlade scenen igen. Institutionerne og udstillingsstederne vælgeri udpræget grad at underbygge denne udvikling, og performancefestivaler og-foraer er en del af den nye dagsorden. Men hvad vil det sige at skabe og mødeperformancekunst i dag? Er den udtryk for noget nyt, eller er den for diffustil overhovedet at kunne ytre noget radikalt nyt.

Den debat tagerKUNSTEN.NU med nogle af de markante aktører inden for performancekunsten ogkan ovenikøbet præsentere et performanceprogram under Art Copenhagen, hvoraktuelle kunstnere giver deres bud på hvor performanceskabet skal stå anno 2011.

Bjørn Nørgaard: Re-modelling the World again again again, 2007, i forbindelse med Nørgaards store udstilling på Statens Museum for Kunst i 2010. (Foto: York Wegerhoff, SMK)
Bjørn Nørgaard: Re-modelling the World again again again, 2007, i forbindelse med Nørgaards store udstilling på Statens Museum for Kunst i 2010. (Foto: York Wegerhoff, SMK)

Kan kamæleoner tænke nyt?
“Performancehar, lige siden genren kom frem herhjemme i 1960’erne og 70’erne, været enkamæleon, der tager form efter sine omgivelser. Helt konkret bliver den typiskskabt lige præcis til det sted, den foregår, om det så er på en havnekaj, engammel slagtehal eller et teater. Den foranderlige performanceskabning har detindimellem med at gå så meget i et med omgivelserne, at man tror, den somkunstform er en død sild,” skrev Monna Dithmer polemisk i Politiken underoverskriften Performanceelefanter iglashuset, (13. nov. 2010).

Dithmers afsætvar den aktuelle performancescene og dens tendens til at ville være og omfavnealt og dermed intet. Mangel på konsekvens og nytænkning, kan man vel kalde det.

På vej mod et nyt publikum?
Derfor spørgerDithmer meget naturligt: “Men hvad sker der lige nu herhjemme? Deeksempler på performance, der for tiden udspiller sig, virker faktisk retgammeldags i deres udtryk. I bedste fald retroagtige.”

På ét punkt serDithmer dog potentialer:

“Det er ellers i selve interaktionen med en omverden, at noget nyt, trodsalt, er på spil inden for tidens performance.” Og Dithmer tilføjer:

“Selvsagthar performance før interageret med sin omverden. Det nye er, at det sker meredirekte og nærgående, ikke mindst hvad tilskuerne angår. Potentielt så tæt på,at deres tilskuerstatus nærmest ophæves.”

Et kritisk dilemma
Men dettepotentiale, som Dithmer ansporer til får også nye konsekvenser for modtagerenog ikke mindst de professionelle formidlere og kritikere af kunsten:

Camilla Jalving, der sår bagdette års største teoretiske udgivelse om performativitet beskriver dilemmaet ihendes bog, Værk som handling.Performativitet, kunst og metode fra april 2011:

“Det performative værkstiller ikke kun spørgsmål til den æstetiske dom – også den kritiske vurderingstår for skud. For hvis performativitet som metode funderer sig på, at man somaflæser forlader sig på værket og deltager aktivt i betydningsdannelsen, hvadsker der så med en gammel dyd som ‘kritisk distance’? Er en sådan mulig, nårman i den grad går med værkets præmisser, når man lader sig fange ind og legermed?”

Og senere: “Det handler imindre grad om at se på, hvad værket betyder, og i højere grad hvordan det betyder, eller netop atforstå dette hvad som en funktion afdette hvordan.”

Der er med andre ord lagt op tilrevurderinger og forhåbentlig nye konstruktive bud på hvor performancekunstenog vi som publikum er på vej hen – sammen.

KOM OG DELTAG I DEBATTEN SØNDAG 18. SEP.

14.00-15.00
DEBAT: Performance nu!
Camilla Jalving (kunsthistoriker og forsker), Bjørn Nørgaard (professor, performer og billedkunstner), Monna Dithmer (teateranmelder), Henrik Vestergaard (kunstner og initiativtager til ‘Samtalekøkkenet – forum for performativ kunst’)

Performancekunsten er over os, og enhver institution med respekt for sig selv har en performancefestival i dag. Men hvad er performancekunst i dag? Vil den i det hele taget noget nyt? Taler den til et særligt nutidigt publikum eller er den snarere udtryk for kunstens egne behov for at eksperimentere med grænserne? Sammen med aktører i feltet diskuterer vi performancekunsten anno 2011 og hvor den synes at bevæge sig hen.

15.30-17.00

Performance:
15.30 Jette Hye Jin Mortensen (DK)
16.00 Stuart Lynch (AUS)
16.30 Kingimars (ISL)

ART COPENHAGEN og søndagens program afrundes med en halvanden times performances af tre meget forskellige performere på den danske kunstscene lige nu:

Jette Hye Jin Mortensen. (Foto: Anders Sune Berg)
Jette Hye Jin Mortensen. (Foto: Anders Sune Berg)

Jette Hye Jin Mortensen er en ung, dansk og en konceptuel stærk performancekunstner, der udfordrer normer, former og ofte toner.

Hendes performances har typisk et intellektuelt, sjæleligt, medmenneskeligt og musikalsk udspring, og det gælder også for hendes performance her.

www.jettehyejinmortensen.com

Stuart Lynch (Pressefoto, Lynch Company)
Stuart Lynch (Pressefoto, Lynch Company)

Engelsk-australske Stuart Lynch, leder det københavnsbaserede Lynch Company og er en unik performer på den danske scene.

Med en fortid i både skulptur, free-jazz, dans og den eksperimenterende performancetradition er Lynch en stamgæst på den internationale Live Art scene. Han overskrider grænser og udfordrer traditioner med en praksis langt fra hverdagskosten.

www.lynchcompany.dk

Kingimars (Foto: Søren Meisner)
Kingimars (Foto: Søren Meisner)

Den islandske performer Kingimars har et projekt: Han vil forene verdens fjolser, og det er i virkeligheden os allesammen. Vi skal følge trop og dyrke vores indre fjols, vores indre modstandskraft, normbryderen. Energien er utæmmet, højspændt, og under parolen: “Fools of the world unite dot com” får han de fleste til at give op og gå med.

www.foolsoftheworldunite.com

 

Billedserie

Debat

Performance nu!

18 sep 2011 18 sep 2011

Kingimars, Stuart Lynch, Jette Hye Jin Mortensen, Bjørn Nørgaard, Camilla Jalving, Henrik Vestergaard, Monna Dithmer

Art Copenhagen
Se kort og tider

Del artiklen

'Performance ved en skillevej'

Facebook