Pengekunst på museum i Horsens

Billedserie

Udstilling

The Art of Money

21 aug 2009 22 nov 2009

Keith Haring, Aat Verhoog, Klaas Gubbels m.fl.

Dansk Pengemuseum
Se kort og tider

Pengekunst på museum i Horsens

Aat Verhoog. Pressefoto.

Hvad kan kunstnere stille op med penge? Altså sådan helt bogstaveligt talt? Det giver Dansk Pengemuseum et bud på med udstillingen The Art of Money.

Det spørgsmål stillede de to hollandske kunstnere og galleriejere, Ria og Lex Daniëls. For at finde et svar sendte de 250 forskelligartede pengesedler ud til 250 kunstnere fra hele verden. Resultatet kan nu ses på Dansk Pengemuseum i Horsens.

Keith Haring. Pressefoto.
Keith Haring. Pressefoto.

Fra tilfældighed til idé
Idéen til pengeseddelskunsten stammer egentlig fra Ria og Lex Daniëls søn, Alexander. Tilbage i 1990’erne var den anerkendte, hollandske kunstner, Keith Haring, på besøg i parrets hjem i Amsterdam, og sønnen ønskede en tegning fra kunstneren. Da der ikke lige var et stykke papir indenfor rækkevidde, hev Haring en pengeseddel op af lommen og tegnede en tegning til drengen. Det satte tanker i gang hos forældrene. Her snart 20 år senere er resultatet en stor, international udstilling bestående af 250 værker.

Hvad bestemmer værdi?
Der er lagt humor, provokationer, kreativitet og omtanke i samtlige pengesedler. Hver lille pengeseddel har gennemgået en transformation fra et stykke værdipapir med en værdi afhængig af konjunkturer til et stykke underfundigt kunst med en værdi, der fastsættes af helt andre former for konjunkturer. Det er forholdet mellem pengenes værdi og kunstens mere ubestemmelige værdier, der sættes på spidsen.

Klaas Gubbels. Pressefoto.
Klaas Gubbels. Pressefoto.

Udstillingen er udlånt af det hollandske Geldmuseum i Utrecht og kan ses på Dansk Pengemuseum, som er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens.

Udstillingen åbnes den 21. august af den hollandske ambassadør i Danmark, Niek van Zutphen.

 

Billedserie

Udstilling

The Art of Money

21 aug 2009 22 nov 2009

Keith Haring, Aat Verhoog, Klaas Gubbels m.fl.

Dansk Pengemuseum
Se kort og tider

Del artiklen

'Pengekunst på museum i Horsens'

Facebook